Af Ole Christensen, MEP (S)
Morten Klessen, MEP-kandidat (S)
og Bjarne Laustsen, MF (S)
Hvad har mortensaften og Brexit med hinanden at gøre? Ikke særlig meget, skulle man mene, men i hvert fald sætter vi fokus på den problemstilling, netop lørdag den 10. november kl. 9,00-11,30 på MARTEC Skagen / Skagen Skipperskole, hvor det nuværende EU-parlamentsmedlem Ole ”EU” Christensen og kommende medlem/kandidat Morten Klessen samt den lokalvalgte MF´er Bjarne Laustsen vil belyse, hvad det kan komme til at betyde, når Storbritannien forlader EU-fællesskabet. Alle er velkomne, selvfølgelig også fiskere.
I dag ved vi, at Storbritannien eksporterer 47 pct. af sine varer til EU. Dvs., at hvis vi ikke får adgang til britisk farvand, så må det være slut med, at de kan eksportere mortensænder og fish´n´chips til de andre EU-lande. Noget for noget, og dybest set er det sådan en aftale, som EU også har med Norge, hvor de kan sælge deres fisk på det europæiske marked til gengæld for, at EU’s fiskere må fange fx norske sild i deres zone.
EU og Storbritannien er fortsat ikke blevet enige om, hvordan skilsmissen skal ske. Så vi kender slet ikke konsekvenserne af Brexit. For det danske fiskeri kan den britiske udtræden slet ikke undgå at blive en gyser. En analyse fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi i København bekræfter, at Brexit kan ramme fiskeriet og forarbejdningsindustrien i Danmark hårdt. I marts skønnede en analyse fra IFM fra Aalborg Universitet, at massefyringer i fiskeriet og den afledte industri kunne koste op mod 2000 arbejdspladser alene i Nordjylland, hvis englænderne nægter danske fiskere ret til at fiske i deres farvande.
Vi kender som sagt slet ikke den endelige aftale. Baggrunden er imidlertid temmelig klar. Det er livsvigtigt for dansk fiskeri at have adgang til britiske farvende. Mellem 30 og 40 pct. af fiskeriet foregår i den britiske zone af Vesterhavet. Årligt lander danske fiskere værdier fra dette fiskeri på godt 1 mia. kr., svarende til op mod 45 pct. af det samlede fangstvolumen. I sig selv vil der være ret få fartøjer, der reelt kan blive ramt, men til gengæld handler det om betydelige værdier og mængder af fisk. Ifølge EU’s regler må fiskerne godt færdes i andre landes farvande, så længe man holder sig inden for kvotesystemet. Hvis briterne melder sig ud af den ordning, stopper alt EU-fiskeri i de britiske farvande helt.
Hvis briterne på den måde vil have deres fiskerizone for sig selv, vil det ramme dansk fiskeri af sild, makrel, tobis og sperling. Ud over at få drastiske følger for det primære fiskeri, vil ”dem på land” – altså de ansatte i forarbejdnings- og transportsektoren – blive ramt, for færre fisk på auktionerne smitter af i lokalsamfundet. Og forbrugerne vil få færre produkter at vælge imellem.
Den britiske udtræden kan derfor tvinge danske fiskere til enten at lægge op eller søge andre farvande. Det er der stor usikkerhed om. Men vi må jo forhandle ud fra den enkle position, at hvis danske eller andre EU-fiskere ikke kan komme ind i den britiske zone, så skal de heller ikke sælge deres varer i EU.
Folketinget har også haft en høring om Brexits konsekvenser, men uden en konkret aftale kan vi ikke afgøre, hvor problemerne bliver størst. Men vi skal arbejde på at sikre danske fiskeriinteresser ved at fastholde fiskerimuligheder i den vestlige del af Vesterhavet. Det vil være mest betryggende for den fælles velfærd, at EU og briterne i fremtiden kan samarbejde og forvalte fiskebestanden bæredygtigt.
Fiskeriet har stor betydning i Produktionsdanmark generelt. Men det har også en meget positiv betydning for det såkaldte Vandkantsdanmark, som mere end noget lever af fiskeriet. Det er livsnerven for områderne omkring fiskerihavne som Hanstholm, Hirtshals, Skagen og Thyborøn – samt for en stribe andre havne og deres lokalområder. Derfor må det fremtidige fiskerisamarbejde med Storbritannien have højeste prioritet.