Klimaplan af Birgit Hansen

      

Kære medlemmer

 

Inden påskehøjtiden for alvor indfinder sig, vil jeg gøre opmærksom på vores lokale klimaplan.

Ingen kan vist være i tvivl om, at Socialdemokrater er optaget  af klimaet/grøn omstilling/cirkulær økonomi/genbrug.

Jeg behøver bare nævne Svend Auken.

Det jeg godt kan lide i vores politik er, at dels er vi ambitiøse, men vi er også optaget af, vi ikke skal gå baglæns.

Vi er optaget af, at der kan skabes arbejdspladser og vækst, at erhvervet kan bidrage uden, at vi står stille eller som skrevet, går baglæns. Det er det, jeg kalder real politik.

Vi skal sikre samarbejdet om omstillingen.

Vi skal se muligheder i omstillingen.

Vi skal ikke gå baglæns.

Vi skal have svar.

Det er ikke nok at tale om og sætte en retning. Det vigtigste er at eksekvere strategien – altså at omsætte alle ord til konkret handling.

Frederikshavn Kommune har længe været energikommune. Vi er vant til at tænke i energi, omstilling, bæredygtighed. For nyligt er vi også blevet DK2020 kommune. Vi rakte, som en af de første kommuner i Danmark, hånden op for at blive DK2020 kommune. Det er et samarbejde mellem Real Dania, Concito (en grøn tænketank) og C40, som arbejder for at byer og kommuner bidrager i forhold til at passe på klimaet. Vi skal i det selskab lave en klimaplan med retning og konkrete tiltag. Det har vi gjort nu.

Vi laver også partnerskaber med landbruget, erhvervet i øvrigt, boligforeninger, vores havne – Ja alle bydes ind til at deltage.

Klimaplanen ligger på kommunens hjemmeside, og der er også en pixiudgave.

Vi tager for alvor hul på en vigtig dagsorden – også lokalt. Alle tiltag gælder.

Rigtig god påske

Birgit

Borgmester