Nyheder

Birgit Hansen – Storm om udligning

Storm om udligning

Generelt er mit fokus som borgmester i forhold til udligning, at vi ikke gør det til en kamp mellem kommunerne. Det har ingen glæde eller ære af. Og det var ikke hensigten med vores eksempel i pressemeddelelsen om rådighedsbeløb i Frederikshavn Kommune. Den handlede om tiltrækning/bosætning.

Udligning:
Vi skal forholde os til det, som udligning handler om; hvor høj grad af skævhed vi vil tillade mellem den mulighed de rigeste og de fattigste kommuner har, for at stille velfærd til rådighed for deres borgere. Og der mener vi, fordelingen er skæv, og at der bør udlignes mere til kommuner, som har mindre gunstige rammebetingelser.

Konkret i forhold til logikken om, at blande leveomkostninger og kommunal økonomi sammen så er det efter min mening et vildskud. Det er klart, at ejendomspriser og deraf følgende boligudgifter er væsentligt højere i nogle kommuner end i Frederikshavn Kommune – og resten af Nordjylland. Jeg har svært ved at få øje på udligningsperspektivet i, at disse kommuners borgere har råd til en villa til 4,5 mio. kr. i stedet for en almennyttig lejlighed til 4.500 kr. pr. måned. Det handler ikke om misundelse over, at nogen borgere tjener mange penge, det er dem vel undt. Til gengæld er det så også helt fair, at disse kommuner er med til at udjævne de sociale forskelle der er mellem landets kommuner.

Der er meget kompliceret teknik i udligningssystemet, men logikken bag er ret enkel, de rige skal hjælpe de fattige.

Faktum er, at kommunen med ”de rigeste” borgere, med deres nuværende beskatningsniveau, har et skatteprovenu på 82.665 kr. pr indbygger. Kommunen med ”de fattigste borgere” har et årligt skatteprovenu på 41.697 kr. pr. indbygger – endda med et faktisk beskatningsniveau som er næsten 5%-point højere. Så kan enhver se, at forholdene for at drive en kommune er væsentligt forskellige, og at man på trods af, at vi bor i et ret lille land vil have kæmpestore forskelle på, hvilken service borgerne kan tilbydes.

Samtidig gør borgernes sociale forhold, at presset på kommunens udgifter er væsentligt højere i den fattige end i den rige kommune. Det betyder, at presset på udgifterne er højere og indtægterne til at betale med er lavere i den ”fattigste kommune”. Og det er det, udligning handler om – helt enkelt – at udligne forskelle mellem kommuner; ikke mellem borgere. Der er grænser for, hvor store forskelle, vi kan leve med i den kommunale service i et lille land som Danmark. Der skal være sammenhængskraft.

Udligning handler ikke om, hvordan hver enkelt borger indretter sin privatøkonomi, hvor stor gæld den enkelte borger måtte ønske at have (eller have mulighed for at optage) til bolig og hvilken bil man måtte ønske at have holdende i carporten.

Når det kommer til udligning, så er der én ting der tæller for os; har alle kommuner råd til at give en service på bare nogenlunde samme niveau som andre kommuner, også selvom nogle kommuners borgere har langt mindre indtægter og langt mere brug for kommunen end andre.

Min holdning er klar; de bredeste skuldre skal bære de tungeste byrder – også mellem kommunerne.

I forhold til regeringens mantra – et Danmark i Balance – ja så må det også gælde her.

Nu venter vi spændt på, hvordan denne svære opgave gås til af regering og folketing. Der kommer et udspil til foråret. Det er ikke en nem opgave, men den er nødvendig. Jeg mener, flest mulige parametre skal indgå i det forhold, at kommuner er differentieret udfordret – den går begge veje. Altså bør man se på flest mulige forhold – så det ikke bare bliver hovedstadskommuner mod resten. Det er useriøst.

Med venlig hilsen

Birgit S. Hansen

Borgmester

Frederikshavn Kommune

 

 

 

Bjarne Laustsen – FORSVARSFORLIG = JOBGARANTI TIL 4.260

FORSVARSFORLIG = JOBGARANTI TIL 4.260

I Nordjylland fylder Forsvaret rigtig meget. Vi er den eneste region, der har alle tre værn repræsenteret. Hertil kommerså Beredskabsstyrelsen i Thisted. Helt nøjagtig har vi i dag 4.260 nordjyske ansatte i Forsvaret. Det svarer faktisk til, at for hver gang der er 1000 indbyggere, så er de syv ansat i Forsvaret.

Så det gav os et godt udgangspunkt, inden vi startede forsvarsforhandlingerne sidste efterår. Men det er også værd at notere sig, at købet af de ny kampfly fra juni måned sidste år satte Forsvarets økonomi under pres. Som bekendt aftalte forsvarsforligspartierne, at der skulle findes effektiviseringer. Vi fik udarbejdet 45 analyser for, hvordan vi kunne effektivisere Forsvarets drift med én mia. kr.

Det kan man ikke gøre, uden at der nogen der opdager det, og derfor skal der faktisk nedlægges mere end 800 stillinger over en årrække, inden vi begynder at give Forsvaret et substantielt løft med ca. 700 flere ansatte.

Den sikkerhedspolitiske situation i Rusland og andre steder gør jo, at vi er nødt til at kigge på, hvordan vi indretter vores forsvar både i forhold til mandskab og materiel. Det betyder,at vi skal foretage store investeringer, både for at sikre danskerne tryghed og sørge for, at de soldater, vi har sendt rundt til at passe på Danmark både hjemme og i udlandet, har noget ordentligt grej. Men mere end halvdelen af de ny folk der kommer til, skal jo gå til at hjælpe politiet både med grænsebevogtning og med de steder, hvor der desværre er nødt til at være en fast bevogtning for at undgå terroraktioner.

Flere partier havde ønsket sig mange flere tusinde værnepligtige. Nu er vi landet på et acceptabelt antal på 500, og heraf går de 125 til Beredskabsstyrelsen, hvad der falder godt i tråd med, at vi i Socialdemokratiet har prioriteret den borgernære tryghed. Derfor ville vi ikke acceptere, at vores SAR-helikopter i Aalborg skulle flyttes og at Sæby Redningsstation skulle lukke, og vi kunne slet ikke acceptere, at Sergentskolen skulle flyttes fraFrederikshavn. Det kommer heller ikke til at ske. Vi får samlet yderligere ledelse i Frederikshavn med oprettelse af den 3. eskadre, og Søopmålingen flytter også til byen.

I Aalborg styrkes Forsvaret også i forhold tilspecialoperationsstyrkerne. Og de ny værnfælles droner placeres i Aalborg, og vi får en ekstra besætning til vores transportfly C 130. Så alt i alt får vi et styrket Forsvar i Nordjylland.

Jeg bliver tit beskyldt for at være en af de største sognerådspolitikere, der er i Folketinget, men det tager jeg gerne på mig – for hvis ikke man som lokalvalgt i Nordjylland skulle varetage nordjyske interesser, hvem skulle så?

Når vi ikke får flere arbejdspladser til Forsvaret, men holder status quo, så skyldes det, at regeringen og DF ikke ville flytte yderligere arbejdspladser til Nordjylland, heller ikke selv om vi var dem, der fik tildelt færrest af de øvrige statslige arbejdspladser. Det må vi så tage ad notam, men der bliver i hvert fald ikke sendt forsvarsjob ud af regionen.

Forsvaret har siden murens fald gennemgået en vældig transformation. Og alt er nu blevet værnsfælles, hvor vi har samlet de fleste enheder sammen og soldaterne går nu også næsten ens klædt. Derfor er det underligt, at Dansk Folkeparti og Konservative blokerede for en samling af officersskolerne. Dybest set kunne de lige så godt ligge i provinsen, men ikke engang en samling i København kunne de acceptere. Det kommer til at betyde, at vi skal bruge mere end 100 mio. på at opdatere Frederiksberg Slot hvor Hærens Officersskole har hjemme og de næste seks år acceptere at der skal bruges godt 14 mio. kr. ekstra på driften end hvis de var samlet ét sted. Så jeg vil vove den påstand, at de største sognerådspolitikere i den sag bor i København.

Jeg havde gerne set på at Center for Sømilitær Teknologi kunne være flyttet til Flådestation Frederikshavn. Det drejer sig om 30 arbejdspladser, og dem ville man godt være med til at flytte fra Nyholm, men kun til Korsør. Der har været talt meget om den kamp, der er mellem de to flådestationer i Frederikshavn (1200 ansatte)og Korsør (1000 ansatte) og hvis det er den største kamp Søværnet bliver involveret i, går det nok. Det er i hvert fald gået de sidste 60 år. Men jeg har nu lidt ondt af Korsør, for der er ikke ret mange af de ansatte, der vil bo i Slagelse Kommune, så vi nordjyder kommer til at hjælpe dem med at levere al den beton, som de skal bruge til renoveringen, og det forlyder også, at den grønne pære til indsejlingen er sprunget, og derfor må vi sende vores bedste mand for at sikre en tryg indsejling.

Som en del af forsvarsforliget var parterne enige om, at udbuddet af nye miljøskibe skal gå om, således at danske værfter kan byde ind på opgaven. Alt andet ville også være urimeligt. Det vil være skønt hvis den investering på 3-400 mio. kr. kunne falde i Nordjylland og give op imod 400 arbejdspladser til værftsindustrien. Så det her nye seksårige forsvarsforlig er rent faktisk en jobgaranti til 4.260 nordjyder om at deres beskæftigelse er sikret i hvert fald frem til 2023. Det er der næppe andre private eller offentlige virksomheder, der kan udstede en sådan jobgaranti. Set i det lys synes jeg, at det ik´ er så ringe endda.

Med venlig hilsen

Bjarne Laustsen
MF

Medlem af Folketinget (S)
Fhv. Kommitteret for Hjemmeværnet
Fhv. Præsident for Beredskabsforbundet

Medlem af.

Beskæftigelsesudvalget
Miljø og Fødevareudvalget
Forsvarsudvalget
Energiudvalget-,Forsynings- og Klimaudvalget

Christiansborg
DK-1240 København K.

Tlf.   +45 33 37 55 00
Dir.   +45 33 37 40 41

Mobilnr. +45 61 62 35 39

Email: sbjal@ft.dk

Hjemmeside: www.bjarne-laustsen.dk

Facebook: www.facebook.com/b.laustsen

www.ft.dk

Birgit S. Hansen – Brexit – kommer det os ved ?

Brexit – kommer det os ved?

Forleden fik jeg mulighed for at tale på en høring på Christiansborg om Brexits betydning for et kystsamfund. Fiskeriminister Karen Ellemann, fødevareudvalget, den engelske ambassadør til Danmark, fiskeriforeninger m.fl. deltog.

Brexit kommer i den grad os ved. Halvdelen af fiskeriet udgår fra Nordjylland.

Jeg bringer her uddrag fra mit indlæg:

Vores beskæftigelse, vores vækst, vores kommunes økonomi er afhængig af vore havne. Erhvervsanalyse af Skagen Havn fra 2016 viser, at de rammer og muligheder der skabes, giver grundlag for vækst. Vi lever af, med og ved vandet i Frederikshavn Kommune. Vores store erhvervshavne og Flådestation Frederikshavn genererer tilsammen 40 procent af kommunens skatteindtægter og genererer i omegnen af 7.500 arbejdspladser.

Skagen er Danmarks største fiskerihavn med en med landingsværdi i 2016 på 1 mia. kr. og ca. 25 % af alle landinger i DK.

(Havnen beskæftiger i 2014 tal ca. 2.677 årsværk tal fra erhvervsanalyse 2016).

For Strandby Havn var i landingsværdien på 57 mio. kr. 2016. Godt 300 er beskæftiget på Strandby Havn.

24 fiskeri virksomheder i Frederikshavn Kommune repræsenterer tilsammen en omsætning på ca. 5.1 mia. kr.

I 2016 var de 3 største landingshavne nordjyske: Skagen, Hanstholm og Thyborøn og ca. ½ af alle landingerne i DK sker i Nordjylland.

Der er ikke blot tale om landinger fra danske fartøjer, også mange udenlandske f.eks. svenske, norske og britiske fartøjer lander deres fisk i Skagen. Fordelingen er i 2016 for Skagen Havn opgjort pr. tons, at op imod 60% af landede fisk er fra udenlandske fartøjer.

Hovedvægten af landinger i Skagen Havn går til konsum samt den pelagiske industri, og vi er Europas største landingshavn for pelagisk fisk. Over 125.000 tons fiskemel og -olie eksporteres til mere end 60 lande. Fangsten af pelagiske fisk udgøres primært af sild og makrel, hvor sild tegner sig for mere end 100.000 tons årligt. Det gør Skagen Havn til Nordeuropas vigtigste landingshavn for sild. Samtidig landes der mere end 200.000 tons industrifisk i Skagen Havn årligt.

Fiskeri og fiskeindustri trives side om side i Danmarks største fiskerihavn, hvor vi har en stærk og fuldendt værdikæde med alle led fra fangst og landing over forarbejdning til afsætning og transport.

I vores område har vi haft et aktivt fiskeri i hundredevis af år. Det fører dermed andre aktiviteter med sig både på leverandørsiden og på aftagersiden.

Alt dette for at understrege betydningen af fiskeriet i vores område.

 

Brexit kan få økonomiske omkostninger for vores fiskerierhverv herunder arbejdspladser, eksport og udviklingen af lokale fiskeri- og kystsamfund. Vi har en stor omsætning inden for fiskerierhvervet i Frederikshavn Kommune.

Forhandlingerne omkring Brexit kommer for alvor i gang snart. Det er en opgave for vores folketing gennem EU, og de i alt 27 EU lande. Fiskeriministeren har en stor opgave. En frygt kan være, at der skal klappes så meget af, at fiskeriet kan drukne eller sælges lidt billigt. Det advarede flere imod.

Budskabet til ministeren var:

-gør fiskeriet til hoved prioritet i forhandlingerne-og gerne snart.

-noget for noget – hvis United Kingdom vil have adgang til vores markeder, kan de ikke lukke sig om sig selv og lukke os ude fra farvand og handel i deres land.

Hvad har Eu politik med kommunalpolitik at gøre? Vi har nok at arbejde med i vores kommune. Og det glæder jeg mig til – sammen med det nye byråd, borgere, ansatte, fagbevægelsen og erhvervet. Men Brexit kommer os ved, og det er vigtigt, at vi hæver stemmen, når det kan have afgørende betydning for arbejdspladser, eksport og udviklingen af vores område. Som jeg sluttede mit indlæg med:

Vi ønsker ikke at komme under pres.

Vi har nok at se til.

Rigtigt godt nytår og på gensyn.

Birgit S. Hansen

Borgmester

Frederikshavn Kommune

 

Borgmester Birgit S. Hansen: Julehilsen

Kære alle

»Jeg har lyst til at skrige det ud: Hold for helvede op med at klage over skatten og vær forstående overfor, at opgaven med de syge gamle skal have første prioritet«.

Sådan sagde Anker Jørgensen til  Ekstra Bladet 27. juli 1995.

Dette skriv skal ikke handle om landspolitik og dog en smule. Jeg vil komme ind på kerneopgaven – nemlig børnepasning, folkeskolen, ældre-og handicapområdet. Det er ærke kerneopgaver for kommunerne. Vi ved, og hørte det også i valgkampen for nyligt, at det er områder, der bør prioriteres, at der er plads til forbedring. Den opgave skal også det nye byråd tage alvorlig.

Jeg siger tingene lige ud: vi skal også spare næste år, men politik er prioritering, og det er præcis opgaven. Tilbage til skatten – overordnet mener jeg ikke, der er grund til skattelettelser, så længe der er plads til at yde en bedre service – og på landsplan er der heller ikke grund til skattelettelser så længe, der er to procents besparelseskrav på uddannelsesinstitutioner, at børn og folkeskole ikke er prioriteret i finanslovsforslaget. Jeg efterlyser i den grad fokus på børn og folkets skole på Christiansborg. Jeg har stor respekt for prioriteringer på sundhed, ældre og andre emner, som vi så V, C, DF og LA prioriterede, men for pokker: hvornår er det børnenes tur? Det område trænger. 0-6 års området, folkets skole – det er her vi er med til at forme de små borgere, der som voksne skal tage over i fremtiden. Husk nu børnene!

Nå men en julehilsen bør ikke være udformet, så læseren bliver helt trist til mode.

Nu til noget helt andet: hvor sker der mange gode ting i vores kommune. Tænk på forenings- og sports området, på det kulturelle område, indenfor erhvervslivet, vores havne osv. osv.

Det kan godt være, vi har nogle udfordringer, men vi har mange muligheder, og de skal udnyttes, når vi har haft dialogen, fundet løsninger og har styr på finansieringen.

2017 var også et valgår. Et nyt byråd er valgt. Det er godt med ny energi og nye synspunkter, nye forslag og nye måder at gøre tingene på – måske – for ikke alt skal ændres. Alt nyt er ikke nødvendigvis godt.  Vi skal tænke os om før, vi skrotter eksisterende, men omvendt skal vi være klar til at gøre tingene på en ny og måske bedre måde. Det kan et nyt sammensat byråd bidrage til. Et nyt byråd ændrer ikke ved min tilgang til, at vi tager dialogen med alle, der vil – det gælder borgere, ansatte, fagbevægelse, virksomheder osv.

Til slut skal lyde: rigtig glædelig og fredfyldt jul, tak for opbakning, møder og indspark.  Og godt nytår med håb om nye muligheder.

Bedste julehilsner

Birgit S. Hansen

Borgmester

Frederikshavn kommune

Af Borgmester Birgit S. Hansen: Tusind tak for opbakning

Kære alle

Så er der stemt til kommunalvalget, og vælgerne valgte et byråd i vores kommune bestående af 18 Socialdemokrater, 6 Ventrefolk, 2 DFer, og 1 fra henholdsvis Ø, SF og C.

Tusind tak for opbakning og indsats rundt omkring. Det har været en fornøjelse at opleve.

Det byråd, der indtager byrådssalen/arbejde og ansvar, fra 1. januar 2018 er faktisk meget mangfoldigt sammensat – til trods for den lidt atypiske fordeling af mandater partierne i mellem. Der er nyvalgte, der er erfarne, yngre og ældre, flere kvinder end nogensinde før, og repræsentant med anden etnisk baggrund. Sådan skal det være. Byrådet skal gerne nogenlunde afspejle det samfund, vi ellers er.

Jeg glæder mig over, partierne igen har sagt til hinanden, at vi skal samarbejde. Det er langt det bedste for kommunens skyld, og det ved vi. Nu må det dæmpe sig lidt med egen person og partipolitik i centrum (men sådan er valgkamp jo).

Nu er der hverdag, og fra 1. januar skal det nyvalgte byråd arbejde for kommunens skyld. Vi socialdemokrater har igen indbudt til samarbejde, og konstitueringen af byrådet blev igen bred. Kommunalpolitik er realpolitik.

Det valg, Socialdemokratiet fik forpligter, og vi er klar til at tage opgaven og ansvaret, men vi indbyder til og forventer, de valgte fra andre partier arbejder med.

Som i mange andre sammenhænge, så når vi længst sammen.

 

Bedste hilsner

Birgit S. Hansen

Borgmester

Frederikshavn Kommune

Borgmester Birgit S. Hansen: Visioner og virkelighed

Visioner og virkelighed

Valgkamp er noget særligt. Her gælder det om for allerede valgte at kunne stå på mål for det, vi har lavet og have bud på fremtiden. For de nye kandidater gælder det i særdeleshed om at vise flaget og gøre opmærksom på deres bud.

Mange bud kommer år frem på, hvad de næste fire år kan byde på af handlinger.

På valgnatten gælder det om at kunne tælle til 15. Det tal af mandater skal nemlig til for at erobre borgmesterposten. Det er det valgte byråd, der vælger en formand – og det er borgmesteren. Dernæst skal formandsposter for udvalgene fordeles.

  1. januar starter det nye byråd. Mit forslag er, at det nye byråd straks samles (temadag) og arbejder med, hvilke pejlemærker vi kan enes om at sætte for de næste fire år. Kommunalpolitik er real politik og virkelighed – og ikke så meget at hejse det partipolitiske og ideologiske flag. Vi skal drive en kommune sikkert, og her tæller lokale forhold, økonomi, geografi og mange andre faktorer – tæt på borgerne. Jeg vil også forslå, at formændene for udvalgene hurtigt kalder til samling med den dagsorden: med de vilkår vi har, hvad kan vi så enes om at arbejde for? Et eksempel er folkeskolen – mange bolde er i luften i valgkampen. Sådan skal det være, men når valget er foretaget, og udvalget skal i arbejdstøjet vil det være hensigtsmæssigt at afsøge, hvilken vej skal vi? Gerne i samarbejde men naturligvis gælder flertalsafgørelser i sidste ende.

Jo der er en valgkamp med visioner i luften, og der er også en virkelighed. De to ting mødes i det reelle arbejdsliv for byrådet. Og vi når længst ved samarbejde, ved at være visionære og resultatsøgende.

Det satser vi på for borgernes, de ansattes og erhvervslivets skyld.

Godt valg.

Birgit S. Hansen
Borgmester
Frederikshavn Kommune

June Menne: Hvis ikke politikerne skal sikre, at skattekronerne bliver brugt ordentligt, hvem skal så?

Tirsdag 7. november deltog jeg i en paneldebat på biblioteket, hvor der blandt andet blev debatteret udlicitering og arbejdsklausuler.

De gav stort set alle indtryk af, at byrådet hverken kan eller bør blande sig i, hvorvidt der skal stilles krav om ordentlige løn- og ansættelsesforhold, når kommunen udliciterer. De kan kommunen ellers meget nemt ved hjælp af de såkaldte arbejdsklausuler.

En arbejdsklausul forpligter eksempelvis en vognmand til at tilbyde sine ansatte løn- og ansættelsesforhold, der lægger sig op ad den gældende overenskomst, når hans chauffører fragter vores skolebørn eller ældre rundt i kommunen. Og har kommunen indført arbejdsklausulen i kontrakten, kan kommunen efterfølgende kontrollere, om forholdene er i orden og sanktionere i tilfælde af, at arbejdsklausulen ikke overholdes.

Hvis ikke kommunen stiller krav om arbejdsklausuler, er det en åben invitation til social dumping. Konsekvensen er, at vi spiller hasard med danskernes arbejdsliv og lovlydige firmaers konkurrencekraft. Det kan vi ikke være bekendt.

De små og mellemstore virksomheder i kommunen har været udfordret de seneste årtier, netop fordi de bliver udkonkurreret af virksomheder, som tilbyder deres ansatte en sulteløn. Det mener jeg ikke, vi skal bruge vores skattekroner på.

Sidste år udliciterede Frederikshavn Kommune for 612 mio. kroner. Det er altså ikke småpenge, kommunen ikke kontrollerer bliver brugt ordentligt.

Direkte adspurgt i debatten på biblioteket, sagde både LA og Venstre, at de er tilhængere af udlicitering – og LA pegede på området Park & Vej. Jeg vil opfordre alle til at sætte kryds ved partier, som vil arbejde for arbejdsklausuler – til gælde for hele samfundet.

Tina Juul Kjellberg: Lys i flere vinduer er mit motto

Som din lokale repræsentant i Regionsrådet arbejder jeg benhårdt på at udbygge sygehuset i Frederikshavn – og det går i den helt rigtige retning.

De seneste fire år er der kommet lys i mange flere vinduer på Barfredsvej. Det er lykkedes at trække rigtig mange opgaver til Frederikshavn.

Et stort og velfungerende sygehus skaber tryghed i lokalsamfundet – og der er også arbejdspladser i det.

Derfor har jeg altid sygehuset øverst på dagsordenen, når der skal fordeles opgaver i regionen, og derfor råber jeg op, når vagtlægeordningen på Frederikshavn Sygehus trues – ikke ved læserbreve – men ved at trække i de rigtige tråde.

Det er vigtigt med lokale repræsentanter i Regionsrådet. Vi skal bevare Frederikshavn Sygehus – også når det nye sygehus i Aalborg står klar.

Brian Kjær: Skal Frederikshavn kommune have en politik for forsvarets veteraner?

Skal Frederikshavn kommune have en politik for forsvarets veteraner?

 

På vælgermøde forleden blev der to gange spurgt til veteraner og veteranpolitik.

Socialdemokratiet har stor respekt for dem der har deltaget i Danmarks freds-bevarende/skabende indsatser. Som kommune vil vi også arbejde for, at sikre dem et godt liv efterfølgende.

Vi støtter op om flådens flagdag og yder støtte til de initiativer der iværksættes.

Det er respekt for veteranerne, at vi er bevidste om, at vi ikke kan alt, hvad de har behov for.

Vi skal ikke lave politik for alt. Men en politik overfor veteraner giver god mening, så vi sikrer os, at der er klarhed over, hvilke opgaver kommunen har og ikke har.

Men ligesom med mange andre grupper af syge, er det ikke kommuens opgave, at skabe samværstilbud med mere. Alligevel har der i en periode været stillet lokaler til rådighed, for at hjælpe med opstarten af en forening. Det er sådan noget vi kan, som kommune. Vi kan og skal støtte op om de tilbud der oprettes, ligesom vi gør med mange andre. Men vi skal ikke sørge for driften. Det er andre bedre til. Her tænkes bl.a på KFUM’s orlogshjem på o.l., som Frederikshavn kommune har hjulpet i gang og som nu drives af en række frivillige. Stor ros til dem.

De der er alvorligt ramt, af det de har oplevet i tjenesten, har mange gange brug for specialist behandling, som vi ikke har rådighed over. Der skal vi bruge forsvarets egne eksperter. Det har været drøftet, om vi i samarbejde med andre kommuner skulle have en veteran koordinator. Der er enighed om, at det ikke vil være den bedste måde at støtte på.

I Frederikshavn kommune, har vi 529 veteraner, hvoraf 261 fortsat er ansat i forsvaret.

Ligesom mange andre grupper, er veteranerne en del af de politikker, vi har lavet på både social, sundheds og arbejdsmarkeds området. Det viser sig også ved, at vi ikke har mange veteraner i kommunen, som ikke er på arbejdsmarkedet.

Vi vil tage initiativ til en drøftelse med de øvrige partier efter valget, hvordan vi bedst sikrer, at der – ligesom for andre grupper – er den bedst mulige støtte til vore veteraner – om det er en politik, eller større fokus i de politikker vi har.

 

Se fakta om/hjælp til forsvarets veteraner her: http://veteran.forsvaret.dk

 

Brian Kjær

Byrådsmedlem(A)

Claus Henrik “Lubi” Nedermark : Foreningerne gør en kæmpe indsats

Ude i idræts- og fritidsklubberne gør de frivillige et kæmpe arbejde for at få de unge i gang med diverse aktiviteter, og hvor ville det være dejligt at kunne hjælpe dem mere, f.eks ved at give dem mulighed for at tiltrække flere rollemodeller, det kunne for et eksempel være ved at give dem lov til at låne en af vores haller til at lave et LAN-party, som kunne tiltrække unge – ikke bare fra vores kommune, men også unge fra mange andre kommuner. Det ville ikke bare gøre det endnu mere attraktivt at komme i de forskellige klubber, men også brande kommunen som et sted, der er godt at være bosat i.

Der bliver snakket meget om, at vi skal lave lokaletilskudsreglen og 25 års reglen om. Den første regel blev indført sammen med kommunesamlægningen. Nu har vi været en kommune i 10 år, så nu er det vel på tide, at vi finder en lokaletilskud model, som er ens overalt i kommunen. 25 års reglen, som giver tilskud til alle under 25 og modregner medlemmer, som er over 25, har eksisteret i de 40 år, jeg har været med på forskellige måder inden for foreningslivet, og så sejlivet en regel er det måske sværere at ændre. Vi er nødt til at finde en mere retfærdig måde at fordele pengene på uden at nogen er nødt til at nedlægge sig selv på grund af manglende resurser.

Vi ved, at for hver krone, der gives i tilskud, kommer der fire kroner tilbage til kommunen, så måske skulle kultur- og fritidsudvalget til at være mere proaktive og tage ud og snakke med de forskellige aktører inden for deres område og spørge, hvilke ideer der florerer, og hvad udvalget kan gøre for at understøtte disse ideer.

Når Skagen Visefestival, Egnsspillet i Skagen og Tordenskioldsdagene i Frederikshavn(og nu også i København) bliver gennemført, involverer de mindst 1000 frivillige, som gør et kæmpe stykke arbejde for kommunen, men ikke nok med det, det generer også et overskud, måske ikke altid til de foreninger, der laver det store arbejde, men til de erhvervsdrivende i kommunen.

Så alt i alt må jeg konkludere, at både kulturen, idræts- og fritidsklubberne er en indtægt og ikke en udgift for hele vores kommune.

Husk at stemme til kommunalvalget 21. november og vær med til at præge Frederikshavn kommunes fremtid.