Forsvarsminister Claus Hjorth Frederiksen sætter store overskrifter i danske og grønlandske aviser om udstationering af danske kampfly i Grønland til imødegåelse af en kommende fremtidig trussel af bombefly fra Rusland, der efter forsvarsministerens oplysning snart vil kunne række det grønlandske område fra deres flyvepladser i det nordrussiske område. Truslen beskriver han som rettet imod Thule Basen, idet det dog pointeres, at der for øjeblikket ikke eksisterer nogen reel trussel, men man kan jo aldrig vide hvilken drejning russernes påståede offensive attitude i området vil tage.
Ministeren mener, at Danmark i tide skal tage sine forholdsregler med overvejelse om udstationering af jagerfly til afvisning af russiske krænkelser af Grønlands luftrum. De danske jagerfly, F-35, skal ikke udtages fra det allerede bestemte antal, men indkøbes som ekstra antal fly.
Hvor vidt forsvarsministeren med sine udtalelser om den sikkerhedspolitiske situation i Grønland ønsker at bringe sit navn frem i pressen som led i valgkampen eller der er tale om, at han promoverer Forsvarets interesse i at skrabe flere midler til sig ved at råbe ”ulven kommer” eller ”male fanden på væggen”, skal være usagt. Under alle omstændigheder er realiteten, at forsvarsministeren i denne sag flyver af sted for en halv vind med fare for at blive tituleret Krigsminister.
Ministeren forværrer nemlig med sine udtalelser den meget stabile militære sikkerhedssituation, der hersker i det grønlandske område, ja for så vidt i hele det Nordatlantiske og Arktiske område, ved sin projektering af det danske forsvars offensive koncept til også at gælde i Arktis.
Dette er der efter min mening intet belæg for at gøre, hverken for så vidt angår de militære styrker i Arktis, de af Rusland viste intentioner omkring sikringen af søvejen i russisk territorialfarvand langs med landets nordkyst eller det operationsmønster, som russiske militære fly og skibe viser i området op til Grønlands luftrum og søterritorium. Indtil dato, inklusive under hele Den Kolde Krig, er der fra dansk side aldrig observeret nogen bevidst overtrædelse af dansk suverænitet i Danmark, på Færøerne og i Grønland af russiske militære enheder, og der er da heller ingen reelle indikationer på, at Rusland har tænkt sig at ændre på dette normalbillede.
Thule Basen trækkes gang på gang frem som målet for en russisk offensiv operation. Thule Basens militære betydning for USA’s forsvar er værdifuld, men kun en militær evnesvag tåbe ville rette et punktvis angreb mod varslingsradaren, da et sådant angreb politisk og militært vil blive betegnet som en ”hostile act” (fjendtlig handling), og dermed være tilstrækkelig til at udløse ragnarok.
Der eksisterer ikke nogen militær trussel mod Grønland, hverken mod grønlandske byer, lufthavne, det grønlandske land-, hav- og luftområde eller Thule Basen! Rigsfællesskabets suverænitet for Grønland har siden 1933 ikke været bestridt af nogen nation, hverken under 2. Verdenskrig, Den Kolde Krig eller nu og i overskuelig fremtid.
Der eksisterer derfor ingen argumenter for at påføre den danske stat udgifter i milliard klassen til indkøb af jagerfly med dertil hørende støttefunktioner og logistik, for at tilfredsstille forsvarsminister Claus Hjorth Frederiksens eller Forsvarets ambitioner til imødegåelse af det luftkastel af russiske militære fly rettet mod Grønland, som der tegnes et skræmmebillede af.
Skulle ministeren have en ambition om at effektivisere Forsvarets nuværende indsats i Grønland, så anbefales han i stedet at koncentrere bestræbelsen på indkøb af effektive maritime patruljefly.
Videre til indhold