Det er med stor sorg, at kunne meddele at tidligere formand for
Frederikshavn Partiforening,
Jørn Vinde
er afgået ved døden.
Ære være hans minde

Er demokratiet i krise?

Det er overskriften på en netop udgivet bog, hvor Demokratikommissionen fremlægger deres arbejde. Kommissionens drøftelser har taget udgangspunkt i fire områder, som er fundamentale grundpiller under folkestyret. Det fire er (lidt kogt ned): partierne, medierne, borgerne/civilsamfundet, folkestyret og lov og beslutningsarbejdet.

Jeg er godt i gang med at læse bogen, men jeg fik lyst til at skrive lidt om den grundpille, som er nævnt nummer tre, nemlig borgerne/civilsamfundet og set ud fra vores kommune/område. De er nemlig guld værd. Simpelthen.

Borgene/civilsamfundet i vores kommune er f.eks.:

Borgerforeninger, foreninger, ungebyrådet, Ungeklimaråd, Grønt Råd, lokal DN, forældrebestyrelser, skolebestyrelser, fagbevægelsen, arbejdsgiverforeninger, læsehunde, besøgsvennner – ja jeg kunne blive ved.

Vi har 400 foreninger i vores kommune. Og så har vi et meget aktivt civilsamfund. Jeg tolker det som interesse i vores område og i mennesker. Interesse i at være sammen. Og nogle fora handler om at få indflydelse ift beslutningstagere. Her stiller man op, bliver valgt og er med til at besætte poster – formand, næstformand, sekretær, kasser. Ja man tager en forpligtende tørn. Godt at nogle vil. Tak for det.

Der er også mindre formelle fora. Det er f.eks. forældregrupper. Vi har lokalt grupper, der kæmper for flere ressourcer til dagtilbud. De er ikke valgt via opstillingsmøder, afstemninger, generalforsamlinger og den slags mere formelle veje, men de er der, og de har også legitimitet og en stemme. De er en del af demokratiet.

Lad mig også nævne:

Borgermøder, offentlighedsfaser, høringer, valg som er veje til åbenhed, dialog, indflydelse direkte eller indirekte for ikke direkte valgte til byråd, regionsråd eller folketinget. Vi valgte vil gerne dialogen, og jeg oplever god opbakning til de nævnte. Det er jo lidt vigtigt, at man tager del, hvis man har noget på sinde.

Demokratikommissionens konklusion er: citat bogen “Er demokratiet i krise” side 67

“Demokratiet er ikke i en systemisk krise eller på vej ud over afgrunden, men der er en række bekymrende tendenser og vigtig udfordringer, som skal håndteres…”

Og så er der planer om en debat turné, hvor man debatterer mhp. at styrke og udvikle demokratiet.

Er demokratiet i krise lokalt?

Min påstand er nej, men vi skal sørme passe på det, respektere og bruge det.

Rigtig god uge.

Nå nu vil jeg se nyheder og kritisere og kalde politikere og andre magthavere ting og sager, måske tegne en satiretegning – det må vi nemlig godt i et demokrati med ytringsfrihed…men det er en helt anden sag.

Venlige hilsner

Birgit S. Hansen

Borgmester

Rigtig godt nytår

Der har netop været afholdt Kommunal Økonomisk Forum. Et forum hvor byrådsmedlemmer, primært medlemmer af økonomiudvalg og embedsmænd, mødes og diskuterer kommunale problematikker – udfordringer og muligheder.

Vi havde også besøg af vores indenrigsminister Astrid Krag, som talte om nærhed og velfærd. Det er utvivlsomt socialdemokratiske kerneværdier. Mødedagene havde temaet: Velfærd til debat – forventninger og muligheder.

Det tema er spændende, og vil jeg påstå, er grunden til, at mange ønsker at være kommunalpolitiker. Men – der er desværre et men – det handler ikke alene om værdier, intentioner og retning. Det handler også om penge.

Der er nogle faktorer, der gør det svært at understøtte, udvikle og udvide

velfærdssamfundet. Nogle af dem er, at de store årgange forlader arbejdsmarkedet. Flere gives flere diagnoser. Vi bliver markant ældre.

Der kom også bud på, hvilke veje vi kan gå. De lidt trælse veje er, at nedsætte serviceniveauet, hæve skatten, indføre brugerbetaling, og/eller at man kan effektivisere. Der er også den kendte mulighed at prioritere meget målrettet. Og så er der mulighed for at styrke egenomsorgsniveauet og/eller at bruge flere frivillige.

Jeg koger to af dages emner og debat meget ned her, men det jeg gerne vil er at skubbe til diskussionen: vi må forholde os til fremtidens velfærd.

Der er ingen lette løsninger.

Et emne, der også simrer, er udligning. Regeringen og folketinget har en opgave. Der skal laves et nyt udligningssystem. Vores minister Astrid Krag ville gerne forventningsafstemme. Hun sagde, at en ny udligning ikke redder alt og alle.

Nej det er sandt, men formålet med udligning er at sikre nogenlunde ens serviceniveau i hele landet uden, at der skal være stor forskel på skatteprocenten. Og det nuværende systemet virker ikke hensigtsmæssigt. Det er de fleste enige om, men så holder enigheden også op. Regeringen er i gang med at samle flertal i folketinget om en ny model. Vi er da spændte, og jeg har sendt vinkler ind omkring udligningsfaktorer til centrale ministre. Fra kommunerne er vi kommet med vinkler på sagen, og nu må regering/folketing få udført denne vigtige opgave.

Dette indlæg kommer ikke med løsninger. De løsninger, der skal til omkring to ovenstående emner, er ikke lette og der skal flere håndtag til.

Jeg hørte engang en virksomhedsleder sige, at man ikke må gemme sig under kompleksitet. Det lyder rigtigt. Derfor kan man da godt i en stund tænke pyhhhhh….og i næste øjeblik heldigvis have input og forslag.

Jeg slutter, som jeg startede – rigtig godt nytår.

På gensyn

Birgit

Borgmester

JULEHILSEN 2019

Kære alle

Vi ved endnu ikke, om vi får en hvid jul, eller om det bliver en klimavenlig jul. For sagen er den, at klimaforandringerne spiller en større og større rolle i vores bevidsthed, og derfor havde vi også det første klimavalg i Danmark nogen sinde, og heldigvis var der et stort flertal, der bekræftede at det var noget vi skulle tage alvorligt, og derfor har vi allerede nu fået en klimalov, hvor vi skal reducerer CO2-udledningerne med 70 pct. inden år 2030.

Men det er jo ikke det eneste der er sket, og det vigtigste er nok, at vi har fået en regering med Mette Frederiksen i spidsen, der sætter en ny retning for Danmark. Grundlaget for vores ny regering er et forståelsespapir mellem de røde partier. Det har foreløbig udmøntet sig i en kommune- og regionsaftale, der sikrer flere penge til kernevelfærden. Det er fulgt op af en finanslovsaftale for næste år, hvor besparelserne på fx uddannelserne og det, vi skal leve af i fremtiden, er fjernet, og til gengæld er der plads til. at der kan ansættes flere pædagoger, sygeplejersker og lærere i folkeskolen samt et nyt skattecenter, der kan øge kontrollen med skattefusk i Danmark.

Glædeligt er det også, at det gode samarbejde med by- og markedsfesterne og festudlejerne betyder, at vi fik afværget en katastrofe, fordi en ny bekendtgørelse ville betyde, at det ville koste op til 50.000 kr. ekstra at afholde en almindelig byfest, fordi der skulle bruges private brandrådgivere. Nu kan det frivillige Danmark ånde lette op, fordi de fortsat kan bruge den kommunale sagsbehandling.

Vi er jo verdens femtestørste maritime nation, og det kan man også se helt kontant på, at Martec i Frederikshavn får en ny bachelor skibsføreruddannelse, og at Skoleskibet Danmark får et ekstra togt, hvor de også kommer forbi de Olympiske Lege i Tokyo, og som et af de allersidste forslag, L 72, Folketinget fik vedtaget inden jul, er lovforslaget om det internationale skibsregister, og ikke mindst, at det nu endelig lykkedes at sikre, at søfolkene ombord på vores havundersøgelsesskib Dana nu igen kan få deres store sømandsfradrag tilbage; det har været en lang og hård kamp, som har taget ikke mindre end 14 år, så det er ikke nogen overdrivelse, at det måske er den bedste julegave som søfolkene på Dana har fået i årevis, ikke desto mindre er det fuldt berettiget, at de bliver ligestillede med deres kolleger, som sejler med andre skibe.

Jeg glæder mig til det nye år, hvor det lykkes at få uddannelses- og forskningsministeren op til et besøg på det gamle skib Dana, som har mere end 30 år på bagen. Det er en høj alder for sådan en gammel dame i den branche og derfor er der behov for, at vi investerer i et nyt skib, som selvfølgelig skal hedde Dana, være hjemmehørende i Hirtshals og sejlet af gode danske søfolk.

Glædelig jul og nytår
Bjarne Laustsen

I godt selskab

Frederikshavn Kommune har været energikommune i 12 år.

Formålet var og er at udnytte vores infrastruktur og beliggenhed, kompetencer og muligheder for at overgå til vedvarende energi, bæredygtige løsninger, spare på energiforbruget og gerne jobskabelse i den sammenhæng.

Det gælder ikke alene kommunen. Det gælder vores borgere og vores erhverv.

Lad mig nævne et par eksempler på os som energikommune (Energibyen er vores navn): Energibyen har udarbejdet og evaluerer vores klimaplaner, Energibyen har sammen med banker og håndværksmestre informeret om muligheder for energioptimering i huse, vi har et ambassadørkorps af borgere, der sparrer og inspirerer til indsatser for Energibyen. I Energibyen hører vores Unge klimaråd til. Der er møder med investorer, med forskere, repræsentanter fra andre lande, unge studerende i praktik. Jeg kunne nævne meget mere. Læs evt mere på Energibyens hjemmeside.

I Frederikshavn Kommune er erhverv og boligforeninger også gode til at spille ind i fremtidens vilkår – at vi skal være meget mere bevidste om grønne og bæredygtige løsninger for klimaets skyld. Tænk bare på Boligforeningens smiley ordning i lejligheder. Et smiley panel guider omkring el forbrug, så du kan minimere og optimere forbrug af el. Virksomheder der spiller sig ind på banen og producerer fra sort til grøn energi – varmepumper, solceller, scrubbere (skal minimere svovludledning i skibsmotorer), rederier hvis skibe sejler på LNG, havnene der arbejder for grønne el løsninger og meget mere.

Der er så meget i gang. Det er godt.

Frederikshavn Kommune skal også fortsætte ad denne sti. Jeg har sat et arbejde i gang omkring FNs 17 Verdensmål. Hvordan kan vi lokalt og i samspil arbejde med de 17 Verdensmål? Og så har kommunen ansøgt om og er optaget i et DK2020 netværk. Her er vi en slags små brødre til C40 byerne (Verdens 40 største byer, der arbejder med klimaindsatser). Vi er 20 danske kommuner, der er valgt til sammen med Real Dania og Concito (grøn tænketank) at øge danske kommuners klimaambitioner.

20 danke kommuner har forpligtet sig administrativt og politisk til at opdatere elle udarbejde en klimaplan inden udgangen af 2020, der lever op til Parisaftalens 1,5 grads målsætning.

Og sammen udvikle og inspirere og påvirke beslutningstager/lovgivere til at skabe rammer, der gør, vi lokalt, nationalt og globalt kan bidrage til grøn omstilling, bæredygtighed, spare på energi osv.

Jo vi er kommet i godt selskab.

Jeg deltog på første møde her i uge 41.

Vi er godt i gang, men der er lang vej, og alle skal bidrage. Omvendt har der aldrig været større fokus/momentum og krav om at gøre noget.

Bedste hilsner

Birgit S. Hansen, A

Borgmester

Investeringer for at få investering 

Skal en kommune investere? Skal alle pengene ikke gå til de helt traditionelle kerneområder: børn, ældre, handicappede?

Det umiddelbare svar er: jo!

Og dog. Lad mig uddybe. Det er netop offentliggjort, at Frederikshavn Arena Nord er tildelt dele af EM i kvindehåndbold december 2020. Det er ikke bare noget, man får på skift i kommunerne. Nej spillereglerne er sådan, at hvis man vil være “vært” for store begivenheder som sport, koncerter, ballet osv. – ja så må man byde ind – også med penge.

At få EM i håndbold til Frederikshavn kostede 1,3 mio.. Det beløb finansieres af Arena Nord, erhvervslivet og kommunen, som betaler 425.000 kr.

Her kan man spørge: Er det en kommunal opgave? Hvad kan vi i øvrigt få for de penge?

De overvejelser skal vi gøre os, og det har vi gjort. 

Vi investerer 425.000 kr. fra vores pulje (afsat i budgettet ) til investeringer og støtte i by og land. Og vi investerer for at få investeringer.

Der vil komme gæster udefra der vil handle i vores butikker og som overnatter på byens hoteller. Det genererer indtægter, men der er noget, der er lige så vigtigt – nemlig den energi, fællesskab, drivkraft og medfølgende aktiviteter, det skabes lokalt – blandt borgene – ved at være vært for større begivenheder. 

Vi er glade for sport, og mange vil også prioritere at se kampene.

Vi så ved VM i håndbold 2015, hvor vi også lagde baner til, at der skete så meget lokalt – f.eks. strikkede vi VM-huer på vores ældrecentre og i strikkeklubber. Vi ville alle være med! Vi gjorde, hvad vi hver især kunne for at bakke op. 

Fordi vi var stolte af at være værter. Stolte af at vi var valgt.

Når vi investerer i Sæby Havn, i Skagen Festival, i Tordenskiold-dage, for bare at nævne nogle eksempler, så er det for at være en kommune, hvor der sker noget, og hvor man gider at bo, hvor der er noget at opleve.

Kan det betale sig? Ja det kan det. Det kan betale sig økonomisk men også omkring de mere bløde værdier. 

Det er klart, at vores prioriteringer altid vil være kerneområderne først. 

Vores budget på børneområdet er godt 940 mio. og på socialområdet en mia.

Det glæder mig, at vi også formår at tiltrække større begivenheder, som vi gør i hele vores dejlige, lange kommune.

Tusind tak til alle de ildsjæle, der lægger kræfter i, at der sker noget i vores kommune. Det gør hverdagen lidt sjovere.

Birgit S. Hansen, A

Borgmester

NYHEDSBREV JULI 2019

Kære socialdemokrat

Ovenpå et hektisk første halvår med både et EU-valg, et Folketingsvalg, en regeringsdannelse og senest en konstituering af den socialdemokratiske gruppe har jeg lyst til lige at sige tak for opbakningen til det gode valg i Frederikshavnkredsen, inden vi alle kan nyde en velfortjent sommerferie.

I nyhedsbrevet vil jeg kommentere lidt på den situation, at vi for mere end et år siden meddelte, at vi ville gå til valg på en ren S-regering og at de partier, der ville støtte os i det, selvfølgelig ville få indflydelse – og sådan noget kan man først endelig gøre op, når vælgerne havde talt. Så den aftale, der er blevet lavet, er jo et udtryk for valgets tale, men jeg synes, at de ting de andre tre partier har fået, kan vi sagtens leve med, for det er dybest set socialdemokratisk politik.

Der er også grund til at sige et par ting om det netop overståede EU-valg. Vi vidste, det ville blive svært med en ny kandidat, Morten Kleesen, når nu Ole EU havde valgt at stoppe – men Morten fik faktisk et godt valg, og det gjorde Socialdemokratiet også, idet vi fik tre mandater sendt afsted til Bruxelles, men desværre blev der ikke plads til Morten, fordi de nordjyske vælgere valgte i højere grad at stemme på Jeppe Kofod end på Morten. Havde vi nordjyder holdt vores stemmer hjemme, som de er så gode til, når der er folketingsvalg i Thy og på Mors, så ville Morten være røget direkte ind i Parlamentet.

At så vores spidskandidat Jeppe Kofod netop er blevet udpeget som udenrigsminister og dermed forlader EU-Parlamentet gør, at jeg er rigtig meget ærgerlig på både Mortens og nordjydernes vegne. I Frederikshavnkredsen fik Socialdemokratiet et kanonvalg og gik frem med 6,5 pct. og er nu en af de rødeste kredse i hele landet. Ja, selv på Læsø er vi det største parti, og jeg selv fik skrabet 12.000 personlige stemmer sammen i Nordjylland og blev dermed nummer to efter vores statsministerkandidat Mette Frederiksen, som helt berettiget blev den af de 179 valgte MF´ere med det højeste personlige stemmetal, nemlig 43.000 stemmer. Og dermed fik vi et ekstra mandat her i Nordjylland.

For første gang var der faktisk opstillet to socialdemokrater i hver af vore kredse undtagen i Mettes egen kreds, Aalborg Øst, så derfor havde jeg jo forudset, at mit personlige stemmetal let kunne blive halveret. Det skete ikke, og derfor vil jeg gerne takke mine trofaste nordjyske vælgere for igennem mange år at have stemt på Frederikshavnkredsens kandidat. Når man nu har været medlem af Folketinget igennem mere end 23 år og haft en lang række gode valg, og ens parti får mulighed for at få regeringsmagten, så skulle man da være et skarn, hvis man ikke gerne ville være minister. Men i politik bliver ministerposter ikke tildelt efter stemmetal, og der er jo også en kabale, der skal gå op i forhold til ligestilling, så derfor er jeg selvfølgelig tilfreds med den konstitueringsaftale, hvor jeg skal være forsvarsordfører og har fået tildelt centrale og vigtige udvalgsposter.

Igennem de senere år har der været en ændring i, hvordan partierne laver og udfører deres politik. Det er en kendt sag, at mange partier igennem årene har været meget topstyrede. Det synes jeg er ærgerligt, at det også har ramt mit eget parti. Men det er helt sikkert vigtigt, at vores politik bliver koordineret og alle bakker op, når vores kompetente forsamlinger har haft mulighed for at øve indflydelse på vores politik, men netop vores DNA i Socialdemokratiet har aldrig været til topstyring, fordi vi skal repræsentere folket, ja, vi var nok den første græsrodsbevægelse i 1871, og derfor betyder det rigtigt meget, hvilken politik vores mange medlemmer mener, at vi folkevalgte i kommuner, regionsråd, EU-Parlament og Folketing skal føre. Derfor tror jeg også, at vælgerne har kvitteret og gjort os til det ubetinget største parti i Folketinget og dermed fået førstefødselsretten til at danne en regering.

FORSTÅELSE OM NY REGERING

Begrebet forståelsespapir er ikke nyt. Men det kalder vi så den aftale mellem S, SF, RV og ENL, som er blevet grundlag for Mette Frederiksens rene S-regering. Titlen er “Retfærdig retning for Danmark”. Så denne gang er der ikke formuleret et egentligt regeringsgrundlag, men en “politisk forståelse”. Men det indvarsler også en bred tro på, at en ny politik nytter – og vil være til gavn for det store flertal af danskere.

Mette Frederiksen bliver dermed Danmarks ny statsminister på basis af den indgåede aftale i rød blok. Det tog næsten tre uger at lave den, aftalen fylder 18 sider og har fået overskriften “Retfærdig retning for Danmark”.

Det er et papir om mere og bedre velfærd for alle. Nu står der investeringer i mennesker og i fremtiden på dagsordenen, ikke evindelige skattelettelser som mirakelkuren for alle onder. Den gik ikke længere at bilde folk ind, at man kan få mere og bedre velfærd med lavere og lavere skatter. Velfærdens kerneydelser skal styrkes, ikke udhules. Det mest iøjnefaldende for alle er ikke mindst den store klimasatsning og reduktionen af drivhusgasser, som både vil skabe og sikre fremtidige job og vækst og styre os i retning af en rigtig og bæredygtig klimapolitik.

Vi skal satse på at opkvalificere og uddanne arbejdskraften i stedet for at spare på uddannelserne og lukke for de unges adgang til at tilegne sig kundskaber. Det er en ambitiøs politik, som bygger på lige dele økonomisk realisme, politisk vilje og folkelig forankring.

Flere i uddannelse, flere praktikpladser og uddannelsesløft til ufaglærte er også et stort fremskridt både for den enkelte og overfor at fremtidssikre vores arbejdsmarked. Dette i samspil med en kraftigt øget arbejdsmiljøindsats og indsats overfor nedslidning hjælper med til at sikre den nødvendige fremtidige arbejdskraft. Indsatsen imod social dumping er også to delemner i aftalen, der ligger helt i tråd med lang tids socialdemokratiske ønsker.

En genindførelse af en aktiv statslig boligpolitik er særdeles velkommen. Vi skal have flere boliger til lav- og mellemindkomstgrupper i vores storbyer, således vi ikke får byer, hvor kun de allerrigeste har råd til at bo. Det vil også være et bidrag til at holde balance i Danmark.

Ligeledes har vi indset, at uddannelsesloftet ikke fungerer. Det skal væk, så man ikke skal være bange for at vælge, når man står i uddannelsessystemet. Vi har også ansvaret for at se på, hvordan optagesystemet til de videregående uddannelser kan forenkles og gøres mindre presserende.

Et punkt som skal afklares, er adgangen til udenlandsk arbejdskraft. Her skal det ske på almindelige danske løn- og arbejdsvilkår og virksomhederne skal have lærlinge for at komme under ordningen, men der skal en styrket kontrolindsats til overfor de virksomheder, der anvender udenlandsk arbejdskraft i store mængder. Man må dog forstå indsatsen som noget, der skal foregå indenfor det fælles arbejdsmarked i EU-landene.

Reaktionerne på papiret har været meget fine. Og vi lytter gerne til fagbevægelsen, der med rette har bidt mærke i, at den differentierede folkepension ikke er nævnt. Men det ændrer ikke ved det faktum, at det fortsat er et socialdemokratisk mål at indføre denne seniorpension i løbet af denne valgperiode. Men vi skal fortsat hente 90 stemmer – ellers bliver den ikke til noget. Nogle borgerlige har omgående råbt løftebrud, fordi de har set, at ikke alle dele af det socialdemokratiske valggrundlag er med i forståelsespapiret. Til gengæld er denne brølen faldet helt til jorden. Ingen gider simpelthen høre på det længere, og det ville også pynte voldsomt, hvis partierne i den nuværende opposition ville lægge valgkampen og valgnederlaget bag sig og melde sig som ansvarlige for at skabe fælles løsninger. De skal bare huske, at vælgerne afviste deres projekt, så de kan kun kunne med i beslutningerne, hvis de ændrer deres synspunkter på centrale punkter.

NY UDVALGSPOSTER

Efter valget er jeg blevet sat ind i de følgende udvalg/nævn:

Beskæftigelsesudvalget

Europaudvalget

Forsvarsudvalget

Færøudvalget

Grønlandsudvalget

Klima- Energi- og Forsyningsudvalget

Miljø- og Fødevareudvalget

NATOs Parlamentariske Forsamling

Udenrigspolitisk Nævn

Dette er så min andel af de 27 folketingsudvalg og nævn, der skulle besættes. Hertil kommer en række andre poster, som eksempelvis NATOs parlamentariske forsamling, som jeg også skal deltage i fremover. Med konstitueringerne har den socialdemokratiske folketingsgruppe fordelt rollerne fremover. At uddele udvalgsposter er en stor og kompliceret opgave, for først skal pladserne fordeles mellem blå og rød valggruppe. Derefter skal de røde valgpladser fordeles mellem partierne i rød blok, og i Socialdemokratiet har vi nu fordelt posterne efter de ønsker, de enkelte medlemmer har haft.

I den socialdemokratiske gruppe har vi fået en del nye medlemmer – til lykke til jer alle – og de skal selvfølgelig også i spil og inddrages i gruppens arbejde, men de gamle – inklusive mig selv – har jo haft vigtige områder i sidste valgperiode, og for mit vedkommende havde jeg forsvar, beskæftigelse, fødevarer/fiskeri og energi.

Alle mine ønsker har jeg fået opfyldt plus lidt til: Jeg er nemlig også blevet medlem af Udenrigspolitisk Nævn, Europaudvalget (igen efter en længere pause) samt Færø- og Grønlandsudvalget. Jeg synes det er vigtigt for nordjyderne, at jeg har fået sæde i disse udvalg, da Forsvaret med dets mange arbejdspladser har alle tre værn repræsenteret i Nordjylland. Hertil kommer, at jeg har arbejdet for, at danske virksomheder skulle producere mere til Forsvaret end i dag. Vi bruger 6-7 mia. kr. om året på Forsvaret, og min holdning er, at da det er jo smeden og 3Feren m.fl., der betaler skatten for, at vi kan købe ind til Forsvaret, så er det derfor også rimeligt, at flere af disse ordrer går til danske virksomheder. Jeg ser gerne objektive kriterier indført, således at virksomheder både skal tage lærlinge og have en veteranpolitik, hvis de vil levere til Forsvaret.

For fødevarer og fiskeri er Nordjylland et hjemsted for både den primære og sekundære behandling; navnlig har vi en stor andel af forædlingen især af fisk. Halvdelen af fiskeriet udgår i dag fra nordjyske fiskerihavne. Endelig må jeg som gammel tillidsmand glæde mig over pladsen i beskæftigelsesudvalg; det betyder, at jeg vil følge sagerne intenst især den ny differentierede folkepensionsordning.

Hele energiområdet bliver et spændende indsatsområde med en ny klimalov, hvori der skal være fokus på alternativ energi, og jeg har allerede fulgt en lang række sager såsom overskudsvarme fra Aalborg Portland, vindenergi samt solcellesagen til døren. Her vil jeg også gerne nævne bølgekraftprojektet Crestwing med forsøgsinstallationen Tordenskiold, der virker meget lovende.

Det betyder da uendeligt meget ikke bare for Frederikshavnkredsen, at den har en direkte repræsentation i disse vigtige udvalg, det er også et gode for hele Nordjylland generelt. Og hermed vil jeg ønske alle en rigtig god sommer, og man er velkommen til at kontakte mig, hvis der er behov for det.

Sommer og økonomi

I dette øjeblik, denne lørdag morgen, skinner solen over kommunen. Der er det flotteste junivejr og rundt i kommunen er der masser af forskellige aktiviteter som første spadestik til havneudvidelse Skagen Havn, musikfest, cirkus og meget mere.

Økonomisk skinner solen ikke over kommunen, men til gengæld har mørket ikke helt sænket sig, og det er ikke, som en avis skrev, sådan at kommunens økonomi hænger i laser.

Jeg vil gerne orientere om rigets tilstand. Vi er især udfordret på tre områder:

Familieområdet hvor familier der har det rigtigt svært får hjælp, anbringelser osv)

Det specialiserede socialområde – voksne (voksne handicap)

Overførselsudgifter (arbejdsmarkedsområdet)

Det tyder på, at vi får et merforbrug på ca. 30 mio. ved årets udgang.

Vi har desværre mange familier, der har brug for hjælp fra kommunen. Vi har mange på overførselsydelse: kontanthjælp, sygedagpenge, førtidspension, ledige). Vi får refusion fra staten men ikke nok til at dække de udgifter, vi har på området. Det skyldes, vi får en “gennemsnitsudregning”, men virkeligheden er anderledes på vores arbejdsmarked (nedslidning, mangel på job osv)

Har vi set totalt forkert da, vi lagde budget, og sidder vi bare på vores hænder?

NEJ. Alle udvalg og byrådet overordnet er enige om, at træffe de beslutninger, der skal til for at holde igen, og vi kan dække merforbruget af ved at tage pengene fra kassen. Den er trods alt mere robust end set gennem flere år. Men det kan vi kun et år. Så mange penge har vi ikke kunnet spare op.

Det der presser os er vores grundlæggende vilkår som kommune. Vores indtægter er ikke store nok til at dække de udgifter, vi møder. I hvert fald ikke, hvis vi skal yde en anstændig service.

Vi har kæmpet med det i flere år, og vi bliver ved, vi giver ikke op. Vi har vist gennem vores tid på posten, at vi kan rette økonomien op og styre pengene, men det jeg har påpeget er, at nu skal vi have hjælp. Vi skal have en udligningsreform, der lever op til hensigten: “At sikre alle landets kommuner nogenlunde lige muligheder for at tilbyde borgerne velfærd ved et nogenlunde lige beskatningsniveau. Velfærd som vel at mærke forstås som servicetilbud til børn, unge, ældre mv…”

Som det er nu, er vi i Frederikshavn Kommune nødt til at have en høj skatteprocent, og på trods heraf får vi ikke indtægter nok til at finansiere et serviceniveau, som kommer i nærheden af de rige kommuner med lavere skatteprocent. Det er ikke fair.

Og så skal vi holde den nye regering op på (og den har jeg tillid til), at de prioriterer velfærden – også med flere ressourcer til kommunerne.

Men indtil den dag kommer – ja der slås vi videre, for at gøre det så godt, vi kan for vores borgere – med de vilkår vi har.

Og vi skal naturligvis slås videre med at træffe beslutninger og sætte retning, der medvirker til, vi overlever. Det gælder både investeringer og aktiviteter, så der på sigt kan skabes jobs (det skal erhvervet), og at det er noget ved at bo her.

Men heldigvis har vi kræfter til og mod på at kæmpe – sammen med borgerne, erhvervet, fagbevægelsen og alle der kan/vil.

Rigtig god sommer.

Borgmester
Birgit S. Hansen, A
Frederikshavn Kommune

Mail: bihn@frederikshavn.dk

Mere til velfærd

Et valg er ovre. Nu har vi sendt gode folk til EU-parlamentet for at arbejde politisk med muligheder og udfordringer i den sammenhæng.

Endnu et vigtigt valg står for døren. På selve Grundlovsdag skal vi vælge nyt Folketing.

Som jeg ser det, står vi, sammen med mange andre kommuner, ved en milepæl. Vi har skåret og skåret for at få enderne til at nå sammen. Og så kan man da stille spørgsmåltegn ved, om enderne når sammen, når vi har skåret flere millioner. Jeg ved udemærket, at borgerne mærker serviceniveauet falder.
Lad mig slå fast: vi skærer ikke ned for sjov, fordi vi er nærige, eller fordi vi vil puge penge sammen. Nej det er af nød – indtægterne falder (skatteindtægter og tilskud og udligning pga. fald i befolkningstal) og udgifterne stiger. Vi bliver flere ældre, og folk med handicap lever længere – heldigvis.
Vi bruger ikke flere penge end, vi får ind. Til gengæld bruger vi alle dem, vi får.

Kan vi da ikke styre pengene, optimere eller tage os lidt sammen og købe færre bænker med lys i, som en LA politiker sagde? Nej – vi har været der.
Og derfor bliver jeg lidt træt, når jeg ser følgende på Finansministeriets hjemmeside: Citat:
“Kommunerne har gode muligheder for at frigøre ressourcer til styrket borgernær velfærd. Det viser en række nye analyser udarbejdet som led i moderniserings- og effektiviseringsprogrammet, som er aftalt mellem regeringen og KL.

Ressourcerne kan blandt frigøres gennem automatisering af administrative arbejdsgange, fokuseret køb og drift af it-systemer og en bedre anvendelse af de kommunale ejendomme.
Analyserne indgår i det kommunale moderniserings- og effektiviseringsprogram, som har frigjort 1 mia. kr. i kommunerne i aftalen om kommunernes økonomi for 2019. Regeringen og KL er enige om at prioritere pengene til styrket velfærd i kommunerne, hvor de bl.a. skal understøtte den nære sundhedsindsats og kommunernes arbejde”

Jeg er medlem af KLs bestyrelse og har naturligvis været med til at indgå aftalen. Vi skal altid optimere, men
Vi har været der.
Ovennævnte redder ikke verden. Langt fra. Det frigiver ikke så mange penge, at vi kan hæve serviceniveauet på kerneområderne, så det batter noget.

Vi er der, hvor vi ikke bare har skåret ind til benet. Nogle steder har vi savet lidt i knoglen. Også af den grund er jeg medunderskriver af det åbne brev, flere kommuner skrev til folketingspolitikerne i marts. Der er tale om et opråb: Vi skal bruge flere penge til børnene og de ældre. Den demografiske udvikling udfordrer os økonomisk . I vores kommune er andelen af ældre vokset. Det er positivt, men det giver flere udgifter. Vi kan ikke følge med.

Når vi får flere ældre og samtidigt må spare på, hvor meget vi bruger på f.eks. ældreområdet, ja så siger det sig selv, at det ikke hænger sammen.

Jeg kunne skrive meget mere om dette. Det vil jeg ikke nu. Jeg vil blot glæde mig over, at begge statsministerkandidater Mette F og Lars L har udtalt, at de vil prioritere velfærd.
Så er det jo bare at sætte krydset der, hvor man tror mest på, at det også sker i virkeligheden.
Jeg er ikke i tvivl som socialdemokrat.
Godt valg.

Birgit S. Hansen
Borgmester
Frederikshavn Kommune