Nyheder

En efterårshilsen – af Birgit Hansen

En efterårshilsen

Kære medlemmer

 

Med ønsket om et godt efterår.

Efter budgettets vedtagelse kan der virke lidt stille. Som om vi puster ud. Det kan vi da godt trænge til, men nej – der er gang i den. Sådan skal det være.

Lad mig nævne den lokale Covid-19 pulje. Puljen er en lokal pulje, som blev oprettet for at kunne understøtte foreninger og institutioner, der har lidt så svære økonomiske tab pga. Corona konsekvenser, at den fortsatte eksistens er alvorligt truet. Økonomiudvalget har netop bevilget 768.602 kr. af Frederikshavn Kommunes Covid -19 pulje. Der var modtaget 13 ansøgninger, og syv opfylder kriterierne. Beløbene der tildeles spænder fra 9.700 kr. til 300.000 kr. Det er godt, at vi kan være med til at hindre, at økonomiske konsekvenser af Corona krisen gør, at foreninger og institutioner må bukke under.

I en helt anden boldgade kan jeg nævne udvidelse af Sæby Havn. På byrådsmøde i næste uge behandler vi økonomi til lidt ekstra. Vi har afsat 59,8 mio til havnen, men Teknisk Udvalg har set på nogle tilkøb (for 3,4 mio.),der kan gøre havnen endnu mere attraktiv for gæster. Vores mål er, at vi kan tiltrække både flere sejlere og andre brugere, der elsker at komme på en havn. Måske ligefrem fremme bosætningen. Vi har ambitionen.

Der arbejdes på, hvordan de ekstra midler til børne og ældre, handicapområdet skal fordeles. Målet er flere hænder. Det er vores fornemste opgave – nemlig kommunal velfærd.

I Park og Vej arbejdes der med biodiversitet, skove og natur.

Jeg kunne nævne mere, men det ligger mig på sinde at sige, vi drifter kommunen med stabilitet og sikker hånd. Men oveni sker der nytiltag og udvikling. Det kan vi takke de 5.200 ansatte for og, det kan vi takke alle de, der bidrager til denne kommunens stand og udvikling for.

Vi har inden for få uger tre ministerbesøg i kommunen. Det er fødevareminister Mogens Jensen, boligminister Kåre Dybvad og statsminister Mette Frederiksen. Det er dejligt at få besøg af partikammerater. Men de er mere end det. De er medlemmer af regeringen, lovgivere og interesseret i at høre, hvad der rør sig og, hvad de skal tage med i arbejdet.

Corona krisen sætter sit præg på mennesker og økonomi. I vores kommune er smitten spredt på alder og geografi. Det betyder, at vi skal tage de kendte forbehold: sprit, afstand, undgå store forsamlinger. Vi har valgt at aflyse kommunale arrangementer for at bryde smittekæder. Det er der delte meninger om. Nogle er naturligvis ærgerlige over, at koncerter med mere er aflyst. Ja – vi bringer ofre i denne tid, men alvorligst er det for de, der bliver syge, mister, rammes på job og mistet livsværk som feks minkavlere. Vi må alle gøre vores bedste for at vise samfundssind i denne tid.

Husk at ringe, skrive og henvend jer med gode ideer, kritik – positiv som negativ.

Vi lytter.

 

Mvh
Birgit
Borgmester

 

 

 

 

Minkavl – af Bjarne Laustsen (S)

Af Bjarne Laustsen (S)

Medlem af Fødevareudvalget

Socialdemokratiet kommer ikke til at lægge stemmer til SF’s forslag om et forbud mod minkavl i Danmark i min tid som socialdemokrat. I Danmark har vi en lang række dygtige producenter af alt mellem himmel og jord. Det er det, vi kalder produktions Danmark. Jeg er oprigtigt stolt af, at vi har så mange initiativrige og dygtige producenter – herunder også minkavlere. Sagen er den, at man kun producerer det, som kan afsættes herhjemme eller ude på verdensmarkedet. Vores produktion er brugerdrevet – man producerer de varer, som kunderne vil købe.

 

Dette er dog ikke første gang, at flere af Folketingets partier har forsøgt at udfase pelsdyrproduktion i Danmark. Sidst det skete var et forbud mod hold af ræve I Danmark. Her undlod Socialdemokratiet som det eneste parti at stemme for et forbud, fordi jeg godt var klar over, at det næste ville være, at man ville komme og kræve et forbud mod minkavl.

 

Jeg synes det er usmageligt at SF og andre partier nu forsøger at udnytte coronaen, og situationen omkring at flere minkfarme er ramt af den, til at kræve et forbud. Mit synspunkt er tværtimod, at vi skal hjælpe en branche, der er i knæ fordi den ligesom en lang række andre danske eksportbrancher er kommet i klemme på grund af coronaen. Jeg føler med de avlere og deres familie, som bliver angrebet, fordi mennesker har smittet mink. Det er ikke minkene, der har smittet menneskene. Derfor vil det også være forkert, at støtte et forbud mod minkavl i Danmark.

 

Det er rigtigt, at vi skal sørge for, er at vi har en ordentlig dyrevelfærd, og at vores produktioner er miljørigtige og bæredygtige. Jeg er helt med på, at der for eksempel findes folk, der kun vil spise økologiske produkter – ja, selv Veganerpartier er nu opstillingsberettigede. Det har jeg stor respekt for. At folk træffer et valg om hvad de vil spise og forbruge. Men uanset hvilken produktionsform man vælger til fremskafning fødevarer og beklædning, er der miljø- og klimamæssige omkostninger. Jeg har stor tillid til at forbrugerne selv er i stand til at træffe det valg.

 

 

 

 

Med venlig hilsen

 

Bjarne Laustsen

MF

 

 

 

Formand for Beskæftigelsesudvalget

Medlem af

Klima- Energi- og Forsyningsudvalget

Miljø- og Fødevareudvalget

 

Medlem af Folketinget (S)

Christiansborg

1240 København K

 

Tlf.   +45 3337 5500

Dir.   +45 3337 4041

Bjarne.Laustsen@ft.dk

 

www.ft.dk

 

Vores Folkeskole af Anders Brandt Sørensen

Vores Folkeskole

Socialdemokratiet i Frederikshavn Kommune har de seneste 2-3 år været meget optaget af at få 0-6-årsområdet på fode igen. Det har været nødvendigt, og vi skal stadig finde midler til området, så vores dygtige pædagogiske personale får flere kolleger og børnene flere voksne.

Men hvad med Folkeskolen? Vi har en god og veldreven folkeskole i Frederikshavn. Mange dygtige medarbejdere og gode og aktive skolebestyrelser. Vi gør det godt.

Betyder det så, at vi ikke vil forbedre rammerne og mulighederne på skoleområdet? Bestemt ikke! Vi tog allerede initiativ til at afskaffe rullende skolestart for et år siden. Det gjorde vi for at skabe en kontinuerlig hverdag for børnene og for at sikre et stærkere ejerskab på de enkelte skoler. Det er nemlig nemmere at indgå og gå med i klassens forældreråd, når man ved, at klassen er den samme i flere år. Ejerskabet til skolerne er rigtig vigtigt. Og i det kommende år vil vi sammen med skolebestyrelserne arbejde henimod et styrket ejerskab for børn, forældre og medarbejdere på den enkelte skoleafdeling.

Skolerne skal også have flere midler til at løse konkrete opgaver. Ved den seneste kvalitetsrapport meldte de fire skoledistrikter ind med indsatser, som kan være med til at styrke vores børns læring. Det er godt og klogt, at overvejelser om det faglige foregår decentralt på de enkelte skoler. Men det betyder jo ikke, at vi ikke centralt fra kan bakke op med midler, så vi i fællesskab kan komme i mål. Til syvende og sidst er det nok fællesskabet, der får os i mål. Derfor foreslår vi, at mulighederne for at være to voksne i undervisningen styrkes på skolerne. Det vil hjælpe den enkelte skole med at rykke eleverne.

Det er ikke kun det åndelige, der tæller, når skolen skal være et godt sted at komme. Stole, borde og andre skolemøbler skal fungere. Skolen er jo som børnenes ”arbejdsplads” i 10 år. Derfor vil vi til de kommende budgetforhandlinger foreslå, at vi udskifter skolemøbler, hvor der er behov for det. De fysiske rammer skal være i orden.

Afslutningsvis må jeg sige, at jeg er kisteglad for, at Danmarks Lærerforening og KL har indgået en aftale. Det har været drøje år for lærerne og de enkelte skoler. Det er godt, at der er kommet en anerkendelse af hinanden som fuldgyldige partnere i udviklingen af vores folkeskole. Jeg glæder mig rigtig meget til at få aftalen implementeret lokalt, så vi sammen kan gå fremtiden i møde. Og vi har bestemt noget at bygge på. Tilvalget af privatskoler i Frederikshavn kommune ligger under landsgennemsnittet, så vi gør et eller andet rigtigt. Og det får vi med ovenstående mulighed for at holde i en stadig positiv retning.

 

Anders Brandt Sørensen,

Formand for Børne & Ungdomsudvalget

Selvtægt – af Bjarne Laustsen

Hold du bare fingrene i lommen, Hans! Så ordner HedeDanmark, skatteborgerne og vorherre resten – med god hjælp fra Venstre i Frederikshavn Kommune.

Nu har jeg flere gang set dig i medierne fortælle den undrende offentlighed at du er helt uskyldig i sagen om vandalisme på klitten i Skagen. Og selvom du er anklaget i sagen skjuler du ikke, at det er din medsammensvorne, der har hele skylden.

Det undrer mig virkelig at medierne bare holder mikrofonen og ikke stiller kritiske spørgsmål. De samme medier plejer ellers altid at ringe til ”Mister Lov-og-orden”, Formanden for Retsudvalget Venstremanden Preben Bang Henriksen. Jeg kan ikke mindes en sag, hvor han ikke har udtalt, at folk der bryder loven skal straffes hårdere og længere. Jeg synes personligt det ville være interessant at spørge ham, hvad han mener om denne form for hærværk på forsvarsløs natur.

Jeg synes det er dybt forkasteligt, at du som en voksen og holden mand driver gæk med vores retssamfund, fordi du skulle have hørt skagboer fortælle, at klitten udenfor dine vinduer var blevet lidt for høj. Og du mener, at der kun er fjernet ti centimeter af den. Så lidt var der vel ingen grund til at sætte en gummiged ind for? Jeg håber du har nydt udsigten!

Det er beskæmmende at du, fordi du har penge og magt, slet ikke kan se, at du ved at opfordre til selvtægt har gjort noget forfærdeligt mod vores natur. Vi kan allesammen komme til at begå fejl uforvarende. Men du har gjort det med fuldt overlæg og nægtet at sige undskyld. I stedet lader du hånt om et overbelastet retssystem og mener, at borgmesteren og det store flertal i Frederikshavn Kommune overdramatiserer for at bringe dem selv i fokus. Hvor ynkeligt!

Til sidst vil jeg tilføje, at jeg har talt med mange gamle skagboer om hvordan de håndterede folk i gamle dage udefra, der ikke kunne opføre sig ordentligt og passe på byen og naturen. Det var ikke pæne ord de brugte, så dem vil jeg lade være at gengive. Men jeg forstår ikke hvorfor du overhovedet har anskaffet dig hus på en af landets bedste beliggenheder, når du tilsyneladende har så lidt respekt for den omkringliggende natur, at du kan finde på at betro en mand med en gummiged, at det kunne nu være rart, hvis klitten bare blev jævnet.

Hvis du var mand for din hat, havde du sagt undskyld og selv retableret klitten med håndskovl, så kan du lære det, og  holde dig fra bevist, at opfodre til at begå hærværk mod fredet natur.

Med venlig hilsen

Bjarne Laustsen

MF

 

Byudvikling i Frederikshavn har aldrig og må aldrig stå stille! – Anders B. Sørensen

Navn: Anders Brandt Sørensen
Poster: Formand for Børne&Ungdomsudvalget,
Medlem af Plan&Miljøudvalget.
Bestyrelsesmedlem i Frederikshavn havn.

Alder: 43 år
Privat: Gift med Tine og far til
Peter og Christian på 11 og 14
Arbejde: gymnasielærer

Byudvikling i Frederikshavn har aldrig og må aldrig stå stille!

Hvis man er lidt historisk interesseret, så er det nok ikke gået ens næse forbi, at der er sket meget i Frederikshavn by. Vi har været et tydeligt produkt af den samfundsudvikling, Danmark har været igennem de seneste 100 år. Både op og nedture præger vores by. Der har været mange valg, der skulle tages. Og det er ikke ligegyldigt, hvilke beslutninger, der bliver truffet. Da det hele så sort ud med værftslukninger og afskaffelse af det toldfrie salg overtog Frederikshavn Kommune havnen tilbage i 2000/2001. Det krævede i sin tid politisk mod – for hvem kender fremtiden? Venstre stemte dengang imod. Venstre så ingen grund til at træffe vigtige beslutninger for vores kommunens fremtid. Heldigvis var et lille flertal i byrådet – anført af Socialdemokratiet – parate til at tage chancen, fordi stilstand er lig med det sikre nederlag.

Denne beslutning for ca. 20 år siden kan vi i dag se resultatet af: en havn i rivende udvikling, som er med til at skabe vækst for vores by. Og det samtidig med, at havnens økonomi er bundsolid. Det ville have været en katastrofe, hvis vi tilbage i 2000/2001 ikke havde truffet den rette beslutning.

Havnens udvikling er også byudvikling. Byudvikling skal forstås bredt, hvis det skal give mening. Vi skal handle, træffe fremsynede beslutninger på en række af områder, som til sammen er med til at skabe vækst i byen – vi står selv med ansvaret og med arbejdet. Det er derfor også vigtigt, at vi ikke kører en defensiv byudviklingsstrategi. Vi skal hele tiden være opmærksomme på, at vi skal være klar til at gribe nye muligheder. Derfor er redningen af gågaden og midtbyen som helhed heller ikke et spørgsmål om at forbyde butikker i at opstå alle andre steder i byen. Det vil være uklogt. I stedet skal vi gøre vores midtby attraktiv. Dels for handel, dels for turister, som i mange tilfælde er to sider af samme sag. På den baggrund er det glædeligt, at det nye turistdestinationsselskab tager handsken op og vil udvikle turismen i Frederikshavn. Jeg er sikker på, at vi har et stort potentiale, som vi kan få det bedste ud af.

Desuden skal vi være offensive og fortsætte vores nuværende strategi for midtbyudviklingen med fortættede boligområder med attraktive lejligheder og med investering i gode opholds- og legepladser. Rådhusparken er et godt eksempel på, at vi er nogle, der godt tør investere og tro på fremtiden. At stoppe den strategi vil være en stor fejl – ikke mindst for os frederikshavner

Bjarne Laustens beretning til Generalforsamling 2020

Beretning til Generalforsamlingen i Frederikshavn 2020

Af MF Bjarne Laustsen (S)

En ny retning for Danmark

Vi har fået en ny socialdemokratisk regering, som vil trække Danmark i en ny retning. I en grønnere, tryggere og mere retfærdig retning.

 

Regeringen sætter velfærden først. Det har vi gjort med aftalerne om kommunernes og regionernes økonomi, som er et historisk løft af økonomien ude lokalt, der skal styrke vores velfærd. Oven i det kommer regeringens første finanslovsaftale. For første gang i mange år sikrer vi, at vi reelt kan udbygge vores velfærdssamfund i stedet for at skære ned og lappe huller. Aftalen prioriterer blandt andet 1.000 flere sygeplejersker, afskaffelse af omprioriteringsbidraget på uddannelse, to nye skattecentre, minimumsnormeringer, løft af folkeskolen og investeringer i den grønne omstilling.

 

Vi har kun taget de første skridt. Men de første skridt betyder jo, at vi er i gang, skridt for skridt, aftale for aftale, forhåbentlig finanslov efter finanslov. Vi kan ikke gøre det hele på dag 1, men vi arbejder hver dag for at trække Danmark i en mere retfærdig retning.

 

Forhandlingerne om en udligningsreform er i fuld gang. Det er en bunden opgave for regeringen, som skal sikre, at der er råd til ordentlig velfærd i alle dele af landet. Danmark er for lille til store forskelle. Vi vil rette op på de skævheder, der er i systemet og omfordele mere, så vi bringer Danmark i bedre balance.

 

Dansk politi er presset og har været det i årevis med overarbejde og for få hænder til at løse de mange opgaver. Samtidig er der sket en centralisering af politiet, og det kan mærkes lokalt. Derfor har regeringen igangsat forløbet omkring et nyt flerårigt politiforlig, hvor vi blandt andet er optagede af at styrke politiet og sikre mere politi tæt på borgerne. Derfor har jeg foreslået at der oprettes en nærpolitistation i Skagen.

 

Der var ingen tvivl om, at danskerne gjorde meget klart ved folketingsvalget, at Danmark skal i en ny og grønnere retning. Derfor har regeringen sat sig nogle meget ambitiøse klimamål om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 pct. i 2030, som vi med et bredt flertal i Folketinget har forpligtet os til med aftalen om en klimalov. Vi er lige nu i gang med et massivt analysearbejde, vi udruller konkrete klimatiltag fra finansloven i år, 13 klimapartnerskaber med erhvervslivet er nedsat og vi skal følge op med klimahandlingsplaner og løbende udspil over de næste fire år.

 

Vi har sagt meget klart og tydeligt, at dem, der har været længst tid på arbejdsmarkedet, og som typisk har haft nedslidende jobs, skal have ret til at gå tidligere på pension. Det står regeringen fuld ud ved. Vi respekterer, at arbejdsmarkedets parter ønsker at lande overenskomstforhandlingerne, inden vi spiller ud med en model til tidlig tilbagetrækning. En ret til tidligere tilbagetrækning er fortsat en topprioritet for regeringen, og vi tror på, at vi kan samle et flertal, der kan sikre en værdig tilbagetrækning for de mest nedslidte.

 

Samarbejdet i Folketinget

Den socialdemokratiske regering er en mindretalsregering, og vi er derfor afhængige af de andre partier i Folketinget. Vi har ikke mandaterne alene til at kunne gennemføre alt det, vi gerne vil, men vi tror faktisk også på, at brede aftaler kan give de bedste resultater.

 

Vi har skrevet et fælles forståelsespapir med vores parlamentariske grundlag – Radikale, SF og Enhedslisten. Det kan vi være stolte af. Selvom vi ikke enige om det hele, er der meget, vi kan samarbejde om. Der er ikke ét parti, vi kan gøre det hele med, men der er mange partier, vi kan meget med. Vi kan samarbejde med alle partier.

 

Regeringen ønsker et bredt samarbejde i Folketinget, som rækker henover midten. I regeringens første tid har partierne på tværs vist god samarbejdsvilje, og langt de fleste politiske aftaler, som regeringen allerede har indgået, er indgået sammen med partier henover midten. I Nordjylland har Martec fået en ny uddannelse, Skoleskibet får en ekstra tur bl.a. til OL og sømændene har fået det store fradrag på havundersøgelsesskibet DANA.

 

Det står endnu ikke klart, hvordan det største borgerlige parti, Venstre, kommer til at agere som oppositionsparti og under Jakob Ellemann-Jensens ledelse. Partiets første tid har været præget af interne uoverensstemmelse og en uklar politisk retning. Socialdemokratiet og regeringen håber, at Venstre vil vise sig som et konstruktivt oppositionsparti, som er villig til at tage ansvar og indgå aftaler med regeringen. Især når det drejer sig om en ny udligningsordning

 

Tillid og sammenhængskraft

Forskellene er blevet for store, samfundskontrakten er blevet svagere, tilliden er blevet mindre. Centraliseringer, skandalen i SKAT, grådige kapitalfonde, der opkøber vores hjem, og direktørbonusser på millioner af kroner.

Vi skal passe på, at afmagten ikke får lov til at slå rod. Så risikerer vi at miste det vigtigste, vi har, nemlig troen på demokratiet, viljen til fællesskabet, håbet om forandring.

 

Derfor skal vi styrke det, der gør Danmark til Danmark: tilliden, sammenholdet, solidariteten. Vi kan skabe en ny tillid til, at fællesskabet rent faktisk fungerer; at politiet kommer, når vi ringer; at hjemmehjælperen har tid, når der er brug for det; at forældre kan aflevere børn i daginstitutionerne uden at gå hele arbejdsdagen med bekymring for, om det nu er godt nok, og om det nu er trygt nok. Skattevæsenet skal fungere. Nedslidte skal have mulighed for at gå tidligere på pension.

Det næste store forlig bør være en ny infrastruktur aftale hvor især den tredje Limfjordsforbindelse bliver vedtaget, men også en udvidelse af Skagensvejen og forhøjelse af broen ved Elling Å så oversvømmelser kan undgås.

Når vi er klar med et forslag til en ny tilbagetrækningsordning, håber jeg vi kan holde medlemsmøder i både Skagen, Frederikshavn, Sæby og Læsø.

Bestyrelsens beretning 2020

Bestyrelsens beretning for 2019

 

Desværre har vi siden sidste Generalforsamling måttet tage afsked med gode kammerater grundet dødsfald.
Vi vil som vanligt mindes dem alle med et minuts stilhed her på vores Generalforsamling.

Bestyrelsen udtrykker også i denne beretning en stor tak for deres støtte til partiet gennem årene, og et: Ære være deres minde.

 

Medlems tallet falder

Medlemstallet i de politiske partier har nået et kritisk lavt niveau, og ”demokratiet lider” i fraværet af partipolitisk aktive.

I 1960, hvor tallet toppede, havde næsten 600.000 danskere et partikort i skuffen og i dag er ca. 135.000 danskere medlemmer af et parti.

Det giver særligt en udfordring, når partiforeningerne skal finde kandidater til kommune- og folketingsvalg.
Det bliver en snævrere og snævrere kreds af mennesker, der stiller op til vores valg.
Vi kan ikke længere være sikre på, at kandidaterne er særligt repræsentative og dækker alle samfunds lag.

De politiske partier og partiforeningerne, er kernen i vores demokrati, og derfor er det ret vigtigt, at gå nye veje for at skaffe medlemmer

I socialdemokratiet tilbyder vi et intromedlemsskab det første halve år, men måske skal det udvides til et helt år ? og skal man være mere aktivt opsøgende i lokalområdet?

Måske skulle vi lave differentierede partimedlemskaber – et for de grønne, et for pensionister og et for dem med små børn – men det vil vi nok ikke bryde os om.
I en partiforening er vi forpligtiget til at være engageret, og have en holdning til mange forskellige emner og ikke kun være engageret i f.eks. klima, udlændige eller hvad det nu måtte være.
Hvorimod f.eks. en klima aktivist kun danner sig holdninger omkring klimaet og ikke tænker på  hvad en grøn politik vil betyde for sociale ydelser og ulighed.
Men jeg tror, vi kan blive tvunget til at eksperimentere med medlemsformer og medlemsinddragelse.
Én ting er, at partierne ikke, i samme grad som tidligere, har brug for medlemmers hænder og fødder, fordi flere og flere kampagner laves i reklamefremstød på tv og internet, men i praksis forudsætter demokrati, at kandidater til folketings- regions- og kommunalvalg har et bagland, der definerer partiets politik og medlemmer der arbejder aktivt for deres valg og som gør kandidaterne kendt blandt vælgerne gennem valgmøder, ophængning af valgplakater, uddeling af valgmaterialer, stemning af dørklokker og meget, meget andet.

Men for de fleste er det næppe længere nok alene at være vandbærere og at være blandt dem, der forsøger at bære kandidaterne ind i byråd, region og folketing.
Partimedlemmer må formodes ligesom andre at ville gøre en forskel og dermed at ville kombinere rugbrødsarbejde og knofedt ved valgkampe med indflydelse mellem valgene og at være med til at diskutere og udstikke partiets overordnede linje, mens den dagsaktuelle politik lægges i partitop, folketingsgrupper og sekretariater.

Vælgere har brug for at kende nogen, der kan forklare dem, hvorfor politikere gør, som de gør, og lytte til deres feedback, og politikere har brug for nogen, der giver dem feedback, motivation og rodfæstning.
Det kommer fra partiforeningerne.

Et partimedlemskab skal være en billet for borgerne til politisk indflydelse og demokratisk engagement i samfundet.

Der er flere forskellige måder, hvorpå medlemmer kan deltage og forsøge at udøve indflydelse.
Ifølge partiernes vedtægter er partimedlemmerne pålagt at betale kontingent, hvormed de opnår forskellige rettigheder, herunder ret til at deltage i partiinterne beslutninger.
Derfor skal der fokuseres  på et bredt og varieret udvalg af partiaktiviteter.
Ved at deltage i disse aktiviteter kan partimedlemmer søge at få indflydelse på partiets organisatoriske og politiske beslutninger.

Det er ikke sikkert, at deltagelse giver indflydelse, men det er for det meste en nødvendig forudsætning for direkte at påvirke

EU valg
Den 26 maj, havde vi valg til EU, og her havde vi i Nordjylland gerne set at Morten Klessen blev valgt som vores Nordjyske repræsentant .
Det lykkedes desværre ikke for Morten at få stemmer nok, men han er frisk på at stille op igen ved næste EU valg, så må håbe at det går bedre for ham.

Folketingsvalg:

Her gik det som bekendt noget bedre, ikke fordi vi fik mange flere mandater, men fordi det lykkedes os at fravriste regeringsmagten fra Venstre og blå blok.
Det kunne desværre kun blive til en mindretalsregering for Socialdemokratiet, med alt hvad det indebærer.
Der er ingen tvivl om at det kræver forhandlingstalent at navigere imellem Enhedslisten og De Radikale, men vi har nogle rigtig dygtige politikere, så jeg tror det vil lykkes.
Som det ser ud lige pt. arbejder regeringen i hvert fald hårdt med forskellige tiltag, så må vi håbe at vi kan få så mange af vores mærkesager igennem

Lægemangel og tjenestepligt:

Her i Nordjylland, har der det sidste stykke tid, været megen snak om læge dækning. Bl.a. fordi lægevagten lukkede i Skagen.

Jeg skal ikke her gå ind den aftale som regionen har lavet med lægerne, men jeg tror der i fremtiden bliver brug for endnu flere læger og som jeg kan se det bliver det sværere at få lavet aftaler om vagtordninger med de privatpraktiserende læger, og når det endelig lykkes kommer det til at koste en mindre bondegård at betale for en vagtordning.

Kunne man ikke forestille sig at nyuddannede læger pålægges en tjenestepligt til at arbejde på regionens hospitaler i en årrække som ”betaling” for den uddannelse de har fået ?

Piloter uddannet i forsvaret har den samme forpligtigelse om at arbejde for staten, i en årrække, efter endt uddannelse, før de evt. kan søge arbejde hos private flyselskaber.

Der er ingen tvivl om at lægerne synes det er en dårlig ide, men set ud fra et samfundsmæssigt synspunkt, kunne det måske være en måde hvorpå man kunne løse lægemanglen i Danmarks yderområder.

Partiforeningen:

I partiforeningen har vi deltaget i og udført de arrangementer der står i aktivitetskalenderen :
Bl.a. kan nævnes 1 maj på Knivholt.
.
Vi havde i december vores julefrokost for afgåede byrådsmedlemmer,   en tilbagevendende tradition som alle er glade for.
Her bliver der udvekslet minder fra tidligere tider.
Vi havde inviteret til nytårstaffel
Vi havde en god aften med stegt flæsk og persillesovs, samt foredrag omkring psykiatrien i Danmark og i Nordjylland i særdeleshed, ved læge Søren Valdgren Knudsen –  som i øvrigt også er Socialdemokrat

 

I forbindelse med EU- og folketingsvalget, blev der lavet forskellige aktiviteter, og her havde vi stor hjælp af de enkelte medlemmer der hjalp bl.a. med plakatophængning, stor tak for det.

 

Vi havde arrangeret foredrag med Sarah Linder, som er dansker men som bor i Israel, omkring kvinders problemer i mellemøstenkonflikten –  her kunne vi godt have brugt noget opbakning til deltagelse

 

Vi havde planlagt deltagelse i Forårsmessen her først i marts måned.
Men den blev som bekendt aflyst p.g.a. den hærgende Caronavirus.

 

Vi har her i foråret planlagt en del medlemsarrangementer, og dem hører I om i de udsendte invitationer.

 

Vi har bestyrelsesmøde en gang om måneden og her inviterer vi som regel en politiker med til at fortælle om hvad der rør sig på vedkommendes områder og samtidig lejlighed til at stille spørgsmål.
 

Bestyrelsen overlader hermed beretningen til generalforsamlingens behandling.

 

 

Venlig hilsen Bestyrelsen, Socialdemokraterne Frederikshavn

 

 

 

Er demokratiet i krise? af Birgit Hansen

Er demokratiet i krise?

Det er overskriften på en netop udgivet bog, hvor Demokratikommissionen fremlægger deres arbejde. Kommissionens drøftelser har taget udgangspunkt i fire områder, som er fundamentale grundpiller under folkestyret. Det fire er (lidt kogt ned): partierne, medierne, borgerne/civilsamfundet, folkestyret og lov og beslutningsarbejdet.

Jeg er godt i gang med at læse bogen, men jeg fik lyst til at skrive lidt om den grundpille, som er nævnt nummer tre, nemlig borgerne/civilsamfundet og set ud fra vores kommune/område. De er nemlig guld værd. Simpelthen.

Borgene/civilsamfundet i vores kommune er f.eks.:

Borgerforeninger, foreninger, ungebyrådet, Ungeklimaråd, Grønt Råd, lokal DN, forældrebestyrelser, skolebestyrelser, fagbevægelsen, arbejdsgiverforeninger, læsehunde, besøgsvennner – ja jeg kunne blive ved.

Vi har 400 foreninger i vores kommune. Og så har vi et meget aktivt civilsamfund. Jeg tolker det som interesse i vores område og i mennesker. Interesse i at være sammen. Og nogle fora handler om at få indflydelse ift beslutningstagere. Her stiller man op, bliver valgt og er med til at besætte poster – formand, næstformand, sekretær, kasser. Ja man tager en forpligtende tørn. Godt at nogle vil. Tak for det.

Der er også mindre formelle fora. Det er f.eks. forældregrupper. Vi har lokalt grupper, der kæmper for flere ressourcer til dagtilbud. De er ikke valgt via opstillingsmøder, afstemninger, generalforsamlinger og den slags mere formelle veje, men de er der, og de har også legitimitet og en stemme. De er en del af demokratiet.

Lad mig også nævne:

Borgermøder, offentlighedsfaser, høringer, valg som er veje til åbenhed, dialog, indflydelse direkte eller indirekte for ikke direkte valgte til byråd, regionsråd eller folketinget. Vi valgte vil gerne dialogen, og jeg oplever god opbakning til de nævnte. Det er jo lidt vigtigt, at man tager del, hvis man har noget på sinde.

Demokratikommissionens konklusion er: citat bogen “Er demokratiet i krise” side 67

“Demokratiet er ikke i en systemisk krise eller på vej ud over afgrunden, men der er en række bekymrende tendenser og vigtig udfordringer, som skal håndteres…”

Og så er der planer om en debat turné, hvor man debatterer mhp. at styrke og udvikle demokratiet.

Er demokratiet i krise lokalt?

Min påstand er nej, men vi skal sørme passe på det, respektere og bruge det.

Rigtig god uge.

Nå nu vil jeg se nyheder og kritisere og kalde politikere og andre magthavere ting og sager, måske tegne en satiretegning – det må vi nemlig godt i et demokrati med ytringsfrihed…men det er en helt anden sag.

Venlige hilsner

Birgit S. Hansen

Borgmester

Nytårshilsen fra Borgmesteren

Rigtig godt nytår

 

Der har netop været afholdt Kommunal Økonomisk Forum. Et forum hvor byrådsmedlemmer, primært medlemmer af økonomiudvalg og embedsmænd, mødes og diskuterer kommunale problematikker – udfordringer og muligheder.

Vi havde også besøg af vores indenrigsminister Astrid Krag, som talte om nærhed og velfærd. Det er utvivlsomt socialdemokratiske kerneværdier. Mødedagene havde temaet: Velfærd til debat – forventninger og muligheder.

Det tema er spændende, og vil jeg påstå, er grunden til, at mange ønsker at være kommunalpolitiker. Men – der er desværre et men – det handler ikke alene om værdier, intentioner og retning. Det handler også om penge.

Der er nogle faktorer, der gør det svært at understøtte, udvikle og udvide

velfærdssamfundet. Nogle af dem er, at de store årgange forlader arbejdsmarkedet. Flere gives flere diagnoser. Vi bliver markant ældre.

Der kom også bud på, hvilke veje vi kan gå. De lidt trælse veje er, at nedsætte serviceniveauet, hæve skatten, indføre brugerbetaling, og/eller at man kan effektivisere. Der er også den kendte mulighed at prioritere meget målrettet. Og så er der mulighed for at styrke egenomsorgsniveauet og/eller at bruge flere frivillige.

Jeg koger to af dages emner og debat meget ned her, men det jeg gerne vil er at skubbe til diskussionen: vi må forholde os til fremtidens velfærd.

Der er ingen lette løsninger.

Et emne, der også simrer, er udligning. Regeringen og folketinget har en opgave. Der skal laves et nyt udligningssystem. Vores minister Astrid Krag ville gerne forventningsafstemme. Hun sagde, at en ny udligning ikke redder alt og alle.

Nej det er sandt, men formålet med udligning er at sikre nogenlunde ens serviceniveau i hele landet uden, at der skal være stor forskel på skatteprocenten. Og det nuværende systemet virker ikke hensigtsmæssigt. Det er de fleste enige om, men så holder enigheden også op. Regeringen er i gang med at samle flertal i folketinget om en ny model. Vi er da spændte, og jeg har sendt vinkler ind omkring udligningsfaktorer til centrale ministre. Fra kommunerne er vi kommet med vinkler på sagen, og nu må regering/folketing få udført denne vigtige opgave.

Dette indlæg kommer ikke med løsninger. De løsninger, der skal til omkring to ovenstående emner, er ikke lette og der skal flere håndtag til.

Jeg hørte engang en virksomhedsleder sige, at man ikke må gemme sig under kompleksitet. Det lyder rigtigt. Derfor kan man da godt i en stund tænke pyhhhhh….og i næste øjeblik heldigvis have input og forslag.

Jeg slutter, som jeg startede – rigtig godt nytår.

På gensyn

 

Birgit

Borgmester