Forfatter: socialdemokraterne

Om Socialudvalget.

Efter kommunalvalget i november fik jeg lov til at overtage formandsposten i socialudvalget.

Det var et kæmpeskridt at gå for mig, som hidtil mest havde beskæftiget med det

Økonomiske område , til socialområdet , hvor jeg sidst havde været medlem

for mange år siden !Ja, der er sket noget siden.

Der er bestemt også meget økonomi i dette område, men for at lære området rigtig

At kende,  besluttede jeg at gå i ” praktik “.

Jeg ville simpelthen besøge alle vores institutioner, bosteder, plejecentre mv. for at lære stederne og medarbejderne at kende.

Og jeg skal love for, at jeg ikke er blevet skuffet. Jeg har nu, sammen med vores dygtige direktør, været næsten hele vejen rundt i  kommunen, og det har lært mig uhyre meget , og givet mig stor respekt for institutionerne og medarbejderne.

Vi har i Frederikshavn kommune et fintmasket socialt område, fine institutioner og dygtige og engagerede medarbejdere, som  udfører et godt arbejde.

Vi har et fint serviceniveau.

Selvfølgelig har vi udfordringer og naturligvis er der ting, vi gerne vil gøre endnu  bedre.

Det var også for at se udfordringerne, jeg gerne ville rundt, og nu er vi så gået i gang med disse problemstillinger.

Socialudvalget administrerer et budget på ca. 885 mill. Kr, og er sammen med

Arbejdsmarkedsudvalget det største udvalg.

Visionen for socialområdet.

Dem, der kan selv, skal selv – vil stadig være omdrejningspunktet for de kommende år.

Visionen er først og fremmest at gøre borgerne i stand til at mestre eget liv og blive selvhjulpne. Dette betyder, at borgere, der kan selv, skal selv. Dette gælder for de borgere, der har et potentiale for at vinde eller genvinde evnen til at mestre funktioner og færdigheder . Samtidig skal kommunen fungere som garant for de svageste borgere , der ikke kan gøres selvhjulpne. Det skal sikres, at der fortsat vil være ressourcer til at yde den fornødne omsorg til disse borgere i de kommende år.

Socialområdet er delt op i flg. Centre :

: Center  for handicap og psykiatri, som er det udførende led på kommunens opgaver på voksenområdet i forhold til handicap, socialpsykiatri samt misbrugsbehandling og socialt udsatte.

Center for Social  og Sundhedsmyndighed består af fire enheder : Visitationsenheden,socialenheden,hjælpemiddelenheden samt kontrakt- og tilsynsenheden.

Center for Social- og Sundhedsmyndighedens  overordnede mål er først og fremmest at gøre borgerne i stand til at mestre eget liv og blive mest selvhjulpne og centeret fungerer som garant for de svageste borgere, der ikke

Kan gøres selvhjulpne.

Center for Sundhed og Pleje varetager opgaver i forbindelse med sygepleje, pleje- og praktisk hjælp for kommunens borgere, drift af 13 plejeboligenheder og ældreboliger, aktivitets- , demens- og hverdagsrehabilitetsområdet  samt Madservice

En af de første sager , vi havde i det nye udvalg , var en principiel sag  , som også havde stor medieinteresse.

Det drejer sig om overvågning på en af vores institutioner, Koktvedstien i Frederikshavn, som er et bosted for voksne udviklingshæmmede. Der er

Installeret en elektronisk trædemåtte for at forhindre en beboer i  at forlade sin lejlighed uden opsyn,og derudover er der installeret en rumsensor i et fælles område.

Socialtilsyn Nord har erklæret, at det er ulovlig overvågning og vi skal finde  alternativer til den metode. Vi har ingen klager fra pårørende, tværtimod, og socialudvalget har anket sagen. Vi har bedt om opsættende virkning mht. påbuddet, men det fik vi ikke, så vi er nu tvunget til at finde alternative muligheder, indtil sagen er endelig afgjort.

En urimelig og bureaukratisk juridisk afgørelse, men vi er nødt til at forholde os til den.

En anden sag, som , jeg synes, er meget vigtig, er behandlingen af udsatte i vores kommune. Vi har mulighed for at danne et Udsatte Råd, som skal undersøge udsattes forhold i kommunen.

Det kan være hjemløse,misbrugere, borgere på de laveste offentlige ydelser: kontanthjælp, borgere der rammes af 225 timers reglen eller kontanthjælpsloftet m.m.

Socialudvalget har haft sagen på dagsordenen og tiltrådt ideen, så der arbejdes videre med den , og vi får nedsat et råd. Arbejdet i  Udsatte rådet vil ske i et samarbejde med Sundhedsudvalget  og Arbejdsmarkedsudvalget  og foreningen Sind i Frederikshavn.

På sidste socialudvalgsmøde besluttede udvalget at oprette nye aktivitets- og træningscentre for borgere med en demenssygdom i Skagen og Sæby.

I Frederikshavn har borgerne et meget fint tilbud på Ingeborghus, men vi vil gerne uddelegere tilbuddet til borgere i Skagen og Sæby. Der oprettes nye træningscentre på hhv. Ankermedet plejecenter og på Sæby Ældrecenter.

Der er et stigende antal borgere med demens, og derfor er et stigende behov for dette .

Socialudvalget har i lighed med de øvrige udvalg nu fået en bunden opgave mht.

Budget 2019, og det spændende arbejde er udvalget gået i gang med.

Det drejer sig om budgettilpasning på lidt over 1 % , og vi skal prøve at finde en

tilpasning uden nedgang i serviceniveauet overfor borgerne.

Ole Rørbæk Jensen.

Bestyrelsens beretning for 2017

 

Desværre har vi siden sidste Generalforsamling måttet tage afsked med gode kammerater grundet dødsfald. Vi vil som vanligt mindes dem alle med et minuts stilhed på vores Generalforsamling. Bestyrelsen udtrykker også i denne beretning en stor tak for deres støtte til partiet gennem årene, og et: Ære være deres minde.

 

Bestyrelsen:

Efter endt Generalforsamling i marts 2017 var bestyrelsens sammensætning således:

Formand, Palle Thomsen
Næstformand, Gitte Christiansen
Kasserer Grete Næser
Peter Aaby (udtrådt )
Claus Henrik Nedermark
Linda Heidemann
Per Kjærsgaard
Axel Fiedler
Marianne Bille (udtrådt)
Som suppleanter valgtes:
Ruben Christiansen ( indtrådt i bestyrelsen)
Gitte B. (indtrådt i bestyrelsen)
ULIGHEDEN STIGER MED ENESTÅENDE HAST I DANMARK

Skattelettelser til de rigeste er den vigtigste årsag til stigende ulighed. Men hvorfor har danskerne fået lettelser, når de fleste aldrig har ønsket dem?

I år 2000 var Danmark et af verdens mest lige lande. Det er vi ikke længere. Faktisk stiger uligheden enestående hastigt i Danmark, når man måler, hvor meget folk med topindkomster (efter skat) disponerer over i forhold til den øvrige befolkning.

Årsagerne til den stigende ulighed er flere, men den vigtigste er politik.
Der er givet betydelige skattelettelser til de rigeste. Men hvorfor egentlig? Danskerne har aldrig ønsket disse skattelettelser, så hvorfor har vi fået dem?

Venstres nye strategiske kurs
For at finde svaret skal vi tage (temmelig præcist) 20 år tilbage i tiden. Venstre tabte overraskende Folketingvalget i 1998. Det viste sig, at vælgerne foretrak Socialdemokratiet frem for Venstre. Vælgerne sagde nej til Venstres skattelettelser, fordi vælgerne forbandt skattelettelser med nedskæringer i velfærden.

Som konsekvens af nederlaget lagde Venstre en ny kurs. De lovede skattestop, hvilket vælgerne forbandt med uændret velfærd. Det gav pote så ved Folketingsvalget i 2001 fik højrefløjen flertal (for første gang siden 1926), og Venstre blev det største parti.

Magtskiftet i dansk politik skyldtes ikke, at vælgerne havde ændret holdninger, men at Venstre havde. Det lykkedes Venstre at få flertallet af danskerne til at stemme til højre, selvom flertallet af danskerne ikke ønskede skattelettelser.

Socialdemokratiet skal og må gøre noget ved den voksende ulighed, når vi kommer til magten og stoppe nedskæringen på velfærden.

Vi er trætte af at høre om nedskæringer på alle de sociale områder.
Der er skåret ind til benet, ja, selve benet er også ved at være helt væk.

Det må og skal være de bredeste skuldre der tager de største økonomiske udfordringer.

Og vi skal i den forbindelse tage fat i alle de multinationale selskaber, der tjener millioner i Danmark uden at betale en krone i skat.

Samspilsproblematikken:
Jeg vidste ikke hvad det var, før jeg selv blev bekendt med den ( troede det var noget med forældre myndighed – eller noget i den retning).

Til dem der ikke ved det, drejer det sig om pension.
I store træk går det ud på at dem der har opsparet til sin pension gennem et helt arbejdsliv, bliver trukket i folkepensionen og betaler op til 64% i skat at det der bliver udbetalt af ens pensionsopsparing.
Så kan man måske sige: Jamen er det ikke rimeligt, at dem der har, ikke behøver at få så meget fra det offentlige ?
Jo, det kan man godt. Problematikken består bare i at dem der sparer op, får en mindre del af deres løn udbetalt hver måned, enten fordi de laver en privat opsparing, eller indbetaler til en tvungen pensions opsparing. mens dem der ikke sparer op har det mere at gøre godt med hver måned.
Problematikken bliver større i de kommende år, hvor flere og flere ikke ønsker at opspare til deres pension, det kan gå hen og blive et samfundsproblem.
Hvordan der skal laves en retfærdig løsning ved jeg ikke, men de kloge hoveder må gå sammen og finde en acceptabel løsning alle kan være tjent med.

Socialdemokratiet på landsplan, står lige nu historisk stærkt i meningsmålingerne. Vi er fortsat det største parti, og vi har oplevet medlemsfremgang to år i træk ikke mindst pga. introduktionen af intromedlemskabet, men også på den førte politik, og uenighed i blå blok.
Lad os håbe på et snarligt folketingsvalg, senest den 17 juni 2019 men meget gerne før, så vi igen kan få Danmark på den rette kurs.

Kommunal- og regionsvalg:
Vi fik jo som bekendt et flot resultat ved det nyligt overståede kommunal- og regionsvalg.
Vi skal nyde sejren og fremgangen for vores parti ved valget, men samtidig være opmærksom på de farer der er ved at have et flertal, bl.a. kan vi blive konfronteret med: I havde jo magten, I kunne jo bare have gjort noget.
Vi skal forsat være gode til at samarbejde med andre, velvidende at hvis det kommer til en afstemning om et eller andet, så kan vi bruge vores flertal, til at stemme vores politik igennem, den trumf er altid god at have i baghånden.
Der skal herfra lyde et stor tak til alle, der var deltagende i valgkampen, på den ene eller anden måde, men særligt til de frivillige medlemmer, der brugte deres fritid på at give en hånd med.

Frederikshavn Partiforening
har også haft en fremgang på medlemmer, det skyldes ikke mindst det nye intromedlemsskab, men også en god hvervekampagne bl.a. af vores deltagere ved Forårsmessen i Arena Nord.
Her fik vi 25 medlemmer, og medlemssekretariatet på partikontoret ringede og spurgte om det ikke var en fejl, eller hvad vi havde gang i. Udover vores hverve kampagner  er der også rigtig mange der selv har meldt sig ind.

Danmark er i disse år udsat for mange former for økonomisk kriminalitet på internettet.
Det går desværre ud over rigtig mange foreninger, og desværre var Frederikshavn Partiforening en af den.
Vores kasserer blev på listigste vis narret til at overføre et beløb til formanden. Det viste sig bare at det ikke var formanden der havde anmodet om en overførsel, men nogle kriminelle ”nettyve”
Formandens e-mail var blevet kopieret, så det så ud til at han ønskede en overførsel i forbindelse med udgifter i valgkampen.
Dette tricktyveri kostede Frederikshavn Partiforening 26.000,-. Det er selvfølgeligt meldt til politiet, der kunne oplyse at der desværre også var mange andre det var sket for. Men politiet arbejder på sagen.
Efterfølgende er der i partiforeningen taget foranstaltninger før overførsel af større beløb.

”Den kulturelle fond” som tidligere uddelte donationer til os via afholdte bankospil, er blevet nedlagt.
I deres vedtægter stod der at  ved nedlæggelse af fonden, skulle alle aktiver gå til Frederikshavn Partiforening.
I den forbindelse, har vi modtaget kr. 29.000,- hvilket vi er rigtig glade for. Så stor tak til den kulturelle fond.

AOF mødelokale og depot

Partiforeningen har indgået en aftale med AOF, om brug af deres lokaler til afholdelse af møder, og samtidig sat 2 lokaler til rådighed for opbevaring af alle vores materialer, vederlagsfrit..
Det er vi rigtig glade for, således at der nu er styr på hvad vi har af ting og sager – og vi har meget. Bl.a. 700 plakater af Bjarne (som forhåbentligt snart bliver hængt op). 

Aktiviteter
Vi har i løbet af året haft forskellige aktiviteter, og møder:

Månedlige bestyrelsesmøder. Hvor vi jævnligt har besøg af en af vores politikere til en snak om hvad der rør sig

Forårsmesse i Arena Nord

Månedlige møder med byrådsgruppen.

1 maj på Knivholt.

Julekomsammen for afgåede byråds- og bestyrelsesmedlemmer.

Nytårstaffel.med 45 deltagere

Åbne  gruppemøder.

Udarbejdelse af valgprogram.

Sørget for artikler til ”FAGET”

Deltagelse i Socialdemokratisk Partikongres.

Fremtiden i partiforeningen byder stadig på meget arbejde med at arrangere aktiviteter.
Bestyrelsen vil i det kommende år satse meget på aktiviteter for medlemmerne, bl.a. virksomhedsbesøg og sociale arrangementer.

Sidst men ikke mindst, stor tak til vores politikere i Kommune, Region og Folketing.
Vi ved de gør et stort stykke arbejde for at føre de Socialdemokratiske ideer og visioner ud i livet

 

Udligning

Formålet med udligning er:

”Udligningssystemets formål er at udjævne forskellene mellem kommunerne. Gennem udligningen mindskes forskellene i kommunernes skatteprocenter og/eller serviceniveau.

Alle kommuner skal varetage de samme opgaver, men der er som udgangspunkt forskelle i deres finansieringsmuligheder og udgiftsbehov. Nogle kommuner har et lavere skattegrundlag end gennemsnittet og/eller en større andel af befolkningen i meget udgiftskrævende aldersgrupper”.  (Kilde: KL.dk)

 

Aktuelt er udligningen hot stof. Regeringen har sagt, de vil komme med ny udligningsmodel. Et finansieringsudvalg er barslet med fem modeller.

I fire ud af de fem modeller rammes Frederikshavn Kommunes hårdt – negativt. Vi skal aflevere mange millioner.

Partierne i byrådet står bag en henvendelse til partierne på Christiansborg.

Den bringes her:

”Frederikshavn Kommune rammes skævt i den nye udligning

Finansieringsudvalget har afleveret deres rapport om justering udligningssystemet til Folketinget. I rapporten fremlægger udvalget en række modeller til justering af det nuværende system. I modellerne 2-5 foreslås det, at beskæftigelsestilskuddet fremover indregnes i det samlede tilskuds- og udligningssystem.

 

Indregningen af beskæftigelsestilskuddet giver en uforholdsmæssig skæv virkning for Frederikshavn Kommune i forhold til kommunens størrelse, og samtidig ses det, at virkningen i Frederikshavn Kommune er modsat i forhold til virkningen i regionen og dermed virkningen for de øvrige nordjyske kommuner og sammenlignelige kommuner i øvrigt.

 

Finansieringsudvalget noterer i rapporten, at der for nogle kommuner, som måtte blive ramt særligt hårdt ved omlægningen af beskæftigelsestilskuddet, vil kunne være behov for særordninger. Udvalget nævner specifikt Ishøj Kommune. Frederikshavn Kommune er, ligesom Ishøj Kommune i en helt særlig ugunstig situation, når man ser på, hvilke økonomiske tab kommunen står overfor med de foreslåede justeringer af udligningssystemet.

 

Frederikshavn Kommune er den kommune, som i absolutte tal taber næstmest på omlægningen af beskæftigelsestilskuddet. Frederikshavn Kommune taber 56,1 mio. kr. Beløbet svarer til 1/3 af Frederikshavn Kommunes nuværende beskæftigelsestilskud og har indgået som én af kommunens finansieringskilder på linje med øvrige udligningsbeløb.

 

Den nuværende beregnede ”overfinansiering” af beskæftigelsesområdet for 2016 er på 28,6 mio. kr., men alligevel står Frederikshavn Kommune til at tabe næsten det dobbelte på, at beskæftigelsesområdet indregnes.

 

Frederikshavn Kommunes tab på refusionsomlægningen er beregnet til 14,2 mio. kr. og tabet på, at beskæftigelsesområdet indregnes i udligningssystemet er på 56,1 mio. kr. Det vil sige, at overførselsområdet alene koster Frederikshavn Kommune et tab på 70,3 mio. kr. – svarende til en stigning i indkomstskatteprocenten på 0,8%, hvilket ville betyde, at Frederikshavn Kommune kom op på en delt 1. plads om at have den højeste skatteprocent blandt landets kommuner.

 

Det samlede tab for Frederikshavn Kommune i model 2 er på 67,0 mio. kr. Model 2 er udgangspunktet for de øvrige modeller, og da Frederikshavn Kommune bliver markant dårligere stillet end sammenlignelige yderkommuner i modellen, så fanger de efterfølgende tilpasninger slet ikke den særlige situation, som Frederikshavn Kommune er i. Frederikshavn Kommune er den kommune, som i Model 2 har det tredjestørste tab i andel af beskatningsgrundlag. Kun Ishøj Kommune og Københavns Kommune ligger højere.

 

Frederikhavn Kommunes tab er SÅ stort og så afvigende fra ”hvad man måtte forvente” for en yderkommuner, at Frederikshavn Kommune på linje med Ishøj Kommune har behov for en særordning, hvis udligningssystemet ændres som foreslået. De justeringer som foretages i modellerne 3-5 for at rette op på skævhederne i modellen, kan slet ikke rette på den massive skævhed, som ses for Frederikshavn Kommune.

 

Tabet på 70,3 mio. kr. på overførsler/beskæftigelse svarer til et tab på:

• 0,7% af kommunens beskatningsniveauet
• 5,7% af kommunens samlede tilskuds- og udligningsbeløb (2018-niveau)
• 13,7 % af kommunens samlede refusioner og beskæftigelsestilskud (2018-niveau).

På alle disse parametre er Frederikshavn Kommunes tab i forhold til forsørgelsesdelen endda højere, end det er tilfældet i Ishøj Kommune, som specifikt nævnes af Finansieringsudvalget som havende behov for en særordning.

 

Frederikshavn Kommune ligger endvidere på et lidt højere udgiftsniveau end Ishøj Kommune, når det gælder forsørgelsesudgifter pr. indbygger. Frederikshavn Kommune har det 12. højeste udgiftsniveau i Danmark, mens Ishøj Kommune har det 14. højeste niveau. Derfor virker det urimeligt at ændringerne betyder så store tab for Frederikshavn Kommune til netop at finansiere disse udgifter.

 

I nordjysk sammenhæng har Frederikshavn Kommune den næsthøjeste andel af ledige blandt de nordjyske kommuner. Det virker derfor helt overraskende og uforklarligt, at Frederikshavn Kommune så samtidig skal have det største tab på beskæftigelsestilskuddet!

 

Frederikshavn Kommunes særlige situation understreges yderligere af, at Frederikshavn Kommune på grund af en i forvejen presset økonomisk situation ikke har en stærk likviditet, som mange andre kommuner har. Dette på trods af, at Frederikshavn Kommune siden 2014 har været i gang med en flerårig hård tilpasning af driftsudgifterne.

 

Det har aldrig været meningen, at beskæftigelsesudgifterne skulle kunne blive en ”gøgeunge” i kommunernes budgetter, som ville betyde reduktioner på serviceområderne. Men med tab i den angivne størrelsesorden kan Frederikshavn Kommune kun skære i serviceudgifterne til børn, ældre og handicappede – hvor der allerede er indregnet en årlig reduktion på 1%.

 

Der er behov for en varig løsning af den aktuelle udfordring for Frederikshavn Kommune, som indiskutabelt befinder sig i en helt særegen situation ved ændringen af tilskuds- og udligningssystemet. Selv når dette problem løses, vil det fortsat være nødvendigt for Frederikshavn Kommune, at få tilskud fra den ekstraordinære finansiering af kommunerne (de 3,5 mia. kr.) på et niveau, som svarer til det nuværende på ca. 56 mio. kr.

 

Der er ingen tvivl om, at Finansieringsudvalget har forsøgt at løse en række af de uhensigtsmæssige økonomiske virkninger, når beskæftigelsestilskuddet bliver en del af det generelle tilskuds- og udligningssystem. Ligeså tydeligt er det, at Frederikshavn Kommune afviger FOR meget i forhold til, hvad der kan fanges op med de korrektionsmekanismer, som ligger indbygget i de fremlagte modeller.

 

Alene det faktum, at Frederikshavn Kommune er den kommune, der bortset fra Københavns Kommune taber suverænt mest på indarbejdelsen af beskæftigelsesområdet viser – med al ønskelig tydelighed, at der er en speciel situation, som kræver en speciel løsning for Frederikshavn Kommune”.

Det var en lang omgang, men brevet i dets helhed er bragt med henblik på at beskrive konsekvenser for vores kommune.

Det kan ikke være hensigten, at vi skal rammes så hårdt. Bemærk formålet med udligningen.

Vi fortsætter kampen med at påvirke folketingsmedlemmerne, så de husker formål og nuancer.

Vi sidder ikke på vores hænder……

Mvh

Birgit S. Hansen

Borgmester

Frederikshavn Kommune

 

 

 

Retten til at ytre sig

Mandag morgen og jeg lytter til P4 Nord, det toner frem, at der i aften afholdes møde i Hjørring Kommune om de ansattes ret til at ytre sig.

Burde det være nødvendigt med et møde om emnet?  Prøv at sig ordene: RETTEN til at ytre sig. Det hedder altså RETTEN til at ytre sig, og så bør det give sig selv, at det har man. Men alligevel kan vi konstatere, at det kontinuerligt er nødvendigt at vende emnet og afklare, hvordan det tolkes.

Jeg kan ikke klart nok slå fast, at man som ansat i Frederikshavn Kommune afgjort har ret til at ytre sig. Det er via dialogen, vi bliver klogere, det er via meningsudveksling, vi flytter ting.

Dog skal det også siges, at vi naturligvis gør det åbent og konstruktivt.

Vi har de rette fora at starte i: nemlig på personalemøder, via ens tillidsmænd og ledere. Vi har vores MED system (“tillidsmandssystem”, hvor både arbejdstager og arbejdsgivere er repræsenteret). Hvis man oplever ikke at blive lyttet til ( det er ikke det samme som, at man altid får ret) ja så skal man gå videre op i ledelsessystemet eller kontakte politikerne og meget gerne mig som borgmester.

Jeg er i mod whistleblower ordninger, fordi det efter min mening kommer til at virke som om, man manifesterer, at vi ikke kan tale åbent og frit om udfordringerne. Det virker som om, vi affinder os med, at det ikke er muligt at ytre sig åbent, og så må vi hellere lave en anonym/“hemmelig” ordning. Vi skal – som I skal – sikre en åben kultur, hvor meningsudveksling kan finde sted.

Det kræver bevidsthed, åbenhed og mod, men det er afgørende for at være en ordentlig arbejdsplads, at vi sikrer retten til at ytre sig.

Det kræver også politisk ledelse, og det vil vi Socialdemokrater til enhver tid kæmpe for.

Med venlig hilsen

Birgit S. Hansen

Borgmester

Storm om udligning

Generelt er mit fokus som borgmester i forhold til udligning, at vi ikke gør det til en kamp mellem kommunerne. Det har ingen glæde eller ære af. Og det var ikke hensigten med vores eksempel i pressemeddelelsen om rådighedsbeløb i Frederikshavn Kommune. Den handlede om tiltrækning/bosætning.

Udligning:
Vi skal forholde os til det, som udligning handler om; hvor høj grad af skævhed vi vil tillade mellem den mulighed de rigeste og de fattigste kommuner har, for at stille velfærd til rådighed for deres borgere. Og der mener vi, fordelingen er skæv, og at der bør udlignes mere til kommuner, som har mindre gunstige rammebetingelser.

Konkret i forhold til logikken om, at blande leveomkostninger og kommunal økonomi sammen så er det efter min mening et vildskud. Det er klart, at ejendomspriser og deraf følgende boligudgifter er væsentligt højere i nogle kommuner end i Frederikshavn Kommune – og resten af Nordjylland. Jeg har svært ved at få øje på udligningsperspektivet i, at disse kommuners borgere har råd til en villa til 4,5 mio. kr. i stedet for en almennyttig lejlighed til 4.500 kr. pr. måned. Det handler ikke om misundelse over, at nogen borgere tjener mange penge, det er dem vel undt. Til gengæld er det så også helt fair, at disse kommuner er med til at udjævne de sociale forskelle der er mellem landets kommuner.

Der er meget kompliceret teknik i udligningssystemet, men logikken bag er ret enkel, de rige skal hjælpe de fattige.

Faktum er, at kommunen med ”de rigeste” borgere, med deres nuværende beskatningsniveau, har et skatteprovenu på 82.665 kr. pr indbygger. Kommunen med ”de fattigste borgere” har et årligt skatteprovenu på 41.697 kr. pr. indbygger – endda med et faktisk beskatningsniveau som er næsten 5%-point højere. Så kan enhver se, at forholdene for at drive en kommune er væsentligt forskellige, og at man på trods af, at vi bor i et ret lille land vil have kæmpestore forskelle på, hvilken service borgerne kan tilbydes.

Samtidig gør borgernes sociale forhold, at presset på kommunens udgifter er væsentligt højere i den fattige end i den rige kommune. Det betyder, at presset på udgifterne er højere og indtægterne til at betale med er lavere i den ”fattigste kommune”. Og det er det, udligning handler om – helt enkelt – at udligne forskelle mellem kommuner; ikke mellem borgere. Der er grænser for, hvor store forskelle, vi kan leve med i den kommunale service i et lille land som Danmark. Der skal være sammenhængskraft.

Udligning handler ikke om, hvordan hver enkelt borger indretter sin privatøkonomi, hvor stor gæld den enkelte borger måtte ønske at have (eller have mulighed for at optage) til bolig og hvilken bil man måtte ønske at have holdende i carporten.

Når det kommer til udligning, så er der én ting der tæller for os; har alle kommuner råd til at give en service på bare nogenlunde samme niveau som andre kommuner, også selvom nogle kommuners borgere har langt mindre indtægter og langt mere brug for kommunen end andre.

Min holdning er klar; de bredeste skuldre skal bære de tungeste byrder – også mellem kommunerne.

I forhold til regeringens mantra – et Danmark i Balance – ja så må det også gælde her.

Nu venter vi spændt på, hvordan denne svære opgave gås til af regering og folketing. Der kommer et udspil til foråret. Det er ikke en nem opgave, men den er nødvendig. Jeg mener, flest mulige parametre skal indgå i det forhold, at kommuner er differentieret udfordret – den går begge veje. Altså bør man se på flest mulige forhold – så det ikke bare bliver hovedstadskommuner mod resten. Det er useriøst.

Med venlig hilsen

Birgit S. Hansen

Borgmester

Frederikshavn Kommune

 

 

 

FORSVARSFORLIG = JOBGARANTI TIL 4.260

I Nordjylland fylder Forsvaret rigtig meget. Vi er den eneste region, der har alle tre værn repræsenteret. Hertil kommerså Beredskabsstyrelsen i Thisted. Helt nøjagtig har vi i dag 4.260 nordjyske ansatte i Forsvaret. Det svarer faktisk til, at for hver gang der er 1000 indbyggere, så er de syv ansat i Forsvaret.

Så det gav os et godt udgangspunkt, inden vi startede forsvarsforhandlingerne sidste efterår. Men det er også værd at notere sig, at købet af de ny kampfly fra juni måned sidste år satte Forsvarets økonomi under pres. Som bekendt aftalte forsvarsforligspartierne, at der skulle findes effektiviseringer. Vi fik udarbejdet 45 analyser for, hvordan vi kunne effektivisere Forsvarets drift med én mia. kr.

Det kan man ikke gøre, uden at der nogen der opdager det, og derfor skal der faktisk nedlægges mere end 800 stillinger over en årrække, inden vi begynder at give Forsvaret et substantielt løft med ca. 700 flere ansatte.

Den sikkerhedspolitiske situation i Rusland og andre steder gør jo, at vi er nødt til at kigge på, hvordan vi indretter vores forsvar både i forhold til mandskab og materiel. Det betyder,at vi skal foretage store investeringer, både for at sikre danskerne tryghed og sørge for, at de soldater, vi har sendt rundt til at passe på Danmark både hjemme og i udlandet, har noget ordentligt grej. Men mere end halvdelen af de ny folk der kommer til, skal jo gå til at hjælpe politiet både med grænsebevogtning og med de steder, hvor der desværre er nødt til at være en fast bevogtning for at undgå terroraktioner.

Flere partier havde ønsket sig mange flere tusinde værnepligtige. Nu er vi landet på et acceptabelt antal på 500, og heraf går de 125 til Beredskabsstyrelsen, hvad der falder godt i tråd med, at vi i Socialdemokratiet har prioriteret den borgernære tryghed. Derfor ville vi ikke acceptere, at vores SAR-helikopter i Aalborg skulle flyttes og at Sæby Redningsstation skulle lukke, og vi kunne slet ikke acceptere, at Sergentskolen skulle flyttes fraFrederikshavn. Det kommer heller ikke til at ske. Vi får samlet yderligere ledelse i Frederikshavn med oprettelse af den 3. eskadre, og Søopmålingen flytter også til byen.

I Aalborg styrkes Forsvaret også i forhold tilspecialoperationsstyrkerne. Og de ny værnfælles droner placeres i Aalborg, og vi får en ekstra besætning til vores transportfly C 130. Så alt i alt får vi et styrket Forsvar i Nordjylland.

Jeg bliver tit beskyldt for at være en af de største sognerådspolitikere, der er i Folketinget, men det tager jeg gerne på mig – for hvis ikke man som lokalvalgt i Nordjylland skulle varetage nordjyske interesser, hvem skulle så?

Når vi ikke får flere arbejdspladser til Forsvaret, men holder status quo, så skyldes det, at regeringen og DF ikke ville flytte yderligere arbejdspladser til Nordjylland, heller ikke selv om vi var dem, der fik tildelt færrest af de øvrige statslige arbejdspladser. Det må vi så tage ad notam, men der bliver i hvert fald ikke sendt forsvarsjob ud af regionen.

Forsvaret har siden murens fald gennemgået en vældig transformation. Og alt er nu blevet værnsfælles, hvor vi har samlet de fleste enheder sammen og soldaterne går nu også næsten ens klædt. Derfor er det underligt, at Dansk Folkeparti og Konservative blokerede for en samling af officersskolerne. Dybest set kunne de lige så godt ligge i provinsen, men ikke engang en samling i København kunne de acceptere. Det kommer til at betyde, at vi skal bruge mere end 100 mio. på at opdatere Frederiksberg Slot hvor Hærens Officersskole har hjemme og de næste seks år acceptere at der skal bruges godt 14 mio. kr. ekstra på driften end hvis de var samlet ét sted. Så jeg vil vove den påstand, at de største sognerådspolitikere i den sag bor i København.

Jeg havde gerne set på at Center for Sømilitær Teknologi kunne være flyttet til Flådestation Frederikshavn. Det drejer sig om 30 arbejdspladser, og dem ville man godt være med til at flytte fra Nyholm, men kun til Korsør. Der har været talt meget om den kamp, der er mellem de to flådestationer i Frederikshavn (1200 ansatte)og Korsør (1000 ansatte) og hvis det er den største kamp Søværnet bliver involveret i, går det nok. Det er i hvert fald gået de sidste 60 år. Men jeg har nu lidt ondt af Korsør, for der er ikke ret mange af de ansatte, der vil bo i Slagelse Kommune, så vi nordjyder kommer til at hjælpe dem med at levere al den beton, som de skal bruge til renoveringen, og det forlyder også, at den grønne pære til indsejlingen er sprunget, og derfor må vi sende vores bedste mand for at sikre en tryg indsejling.

Som en del af forsvarsforliget var parterne enige om, at udbuddet af nye miljøskibe skal gå om, således at danske værfter kan byde ind på opgaven. Alt andet ville også være urimeligt. Det vil være skønt hvis den investering på 3-400 mio. kr. kunne falde i Nordjylland og give op imod 400 arbejdspladser til værftsindustrien. Så det her nye seksårige forsvarsforlig er rent faktisk en jobgaranti til 4.260 nordjyder om at deres beskæftigelse er sikret i hvert fald frem til 2023. Det er der næppe andre private eller offentlige virksomheder, der kan udstede en sådan jobgaranti. Set i det lys synes jeg, at det ik´ er så ringe endda.

Med venlig hilsen

Bjarne Laustsen
MF

Medlem af Folketinget (S)
Fhv. Kommitteret for Hjemmeværnet
Fhv. Præsident for Beredskabsforbundet

Medlem af.

Beskæftigelsesudvalget
Miljø og Fødevareudvalget
Forsvarsudvalget
Energiudvalget-,Forsynings- og Klimaudvalget

Christiansborg
DK-1240 København K.

Tlf.   +45 33 37 55 00
Dir.   +45 33 37 40 41

Mobilnr. +45 61 62 35 39

Email: sbjal@ft.dk

Hjemmeside: www.bjarne-laustsen.dk

Facebook: www.facebook.com/b.laustsen

www.ft.dk

Brexit – kommer det os ved?

Forleden fik jeg mulighed for at tale på en høring på Christiansborg om Brexits betydning for et kystsamfund. Fiskeriminister Karen Ellemann, fødevareudvalget, den engelske ambassadør til Danmark, fiskeriforeninger m.fl. deltog.

Brexit kommer i den grad os ved. Halvdelen af fiskeriet udgår fra Nordjylland.

Jeg bringer her uddrag fra mit indlæg:

Vores beskæftigelse, vores vækst, vores kommunes økonomi er afhængig af vore havne. Erhvervsanalyse af Skagen Havn fra 2016 viser, at de rammer og muligheder der skabes, giver grundlag for vækst. Vi lever af, med og ved vandet i Frederikshavn Kommune. Vores store erhvervshavne og Flådestation Frederikshavn genererer tilsammen 40 procent af kommunens skatteindtægter og genererer i omegnen af 7.500 arbejdspladser.

Skagen er Danmarks største fiskerihavn med en med landingsværdi i 2016 på 1 mia. kr. og ca. 25 % af alle landinger i DK.

(Havnen beskæftiger i 2014 tal ca. 2.677 årsværk tal fra erhvervsanalyse 2016).

For Strandby Havn var i landingsværdien på 57 mio. kr. 2016. Godt 300 er beskæftiget på Strandby Havn.

24 fiskeri virksomheder i Frederikshavn Kommune repræsenterer tilsammen en omsætning på ca. 5.1 mia. kr.

I 2016 var de 3 største landingshavne nordjyske: Skagen, Hanstholm og Thyborøn og ca. ½ af alle landingerne i DK sker i Nordjylland.

Der er ikke blot tale om landinger fra danske fartøjer, også mange udenlandske f.eks. svenske, norske og britiske fartøjer lander deres fisk i Skagen. Fordelingen er i 2016 for Skagen Havn opgjort pr. tons, at op imod 60% af landede fisk er fra udenlandske fartøjer.

Hovedvægten af landinger i Skagen Havn går til konsum samt den pelagiske industri, og vi er Europas største landingshavn for pelagisk fisk. Over 125.000 tons fiskemel og -olie eksporteres til mere end 60 lande. Fangsten af pelagiske fisk udgøres primært af sild og makrel, hvor sild tegner sig for mere end 100.000 tons årligt. Det gør Skagen Havn til Nordeuropas vigtigste landingshavn for sild. Samtidig landes der mere end 200.000 tons industrifisk i Skagen Havn årligt.

Fiskeri og fiskeindustri trives side om side i Danmarks største fiskerihavn, hvor vi har en stærk og fuldendt værdikæde med alle led fra fangst og landing over forarbejdning til afsætning og transport.

I vores område har vi haft et aktivt fiskeri i hundredevis af år. Det fører dermed andre aktiviteter med sig både på leverandørsiden og på aftagersiden.

Alt dette for at understrege betydningen af fiskeriet i vores område.

 

Brexit kan få økonomiske omkostninger for vores fiskerierhverv herunder arbejdspladser, eksport og udviklingen af lokale fiskeri- og kystsamfund. Vi har en stor omsætning inden for fiskerierhvervet i Frederikshavn Kommune.

Forhandlingerne omkring Brexit kommer for alvor i gang snart. Det er en opgave for vores folketing gennem EU, og de i alt 27 EU lande. Fiskeriministeren har en stor opgave. En frygt kan være, at der skal klappes så meget af, at fiskeriet kan drukne eller sælges lidt billigt. Det advarede flere imod.

Budskabet til ministeren var:

-gør fiskeriet til hoved prioritet i forhandlingerne-og gerne snart.

-noget for noget – hvis United Kingdom vil have adgang til vores markeder, kan de ikke lukke sig om sig selv og lukke os ude fra farvand og handel i deres land.

Hvad har Eu politik med kommunalpolitik at gøre? Vi har nok at arbejde med i vores kommune. Og det glæder jeg mig til – sammen med det nye byråd, borgere, ansatte, fagbevægelsen og erhvervet. Men Brexit kommer os ved, og det er vigtigt, at vi hæver stemmen, når det kan have afgørende betydning for arbejdspladser, eksport og udviklingen af vores område. Som jeg sluttede mit indlæg med:

Vi ønsker ikke at komme under pres.

Vi har nok at se til.

Rigtigt godt nytår og på gensyn.

Birgit S. Hansen

Borgmester

Frederikshavn Kommune

 

Kære alle

»Jeg har lyst til at skrige det ud: Hold for helvede op med at klage over skatten og vær forstående overfor, at opgaven med de syge gamle skal have første prioritet«.

Sådan sagde Anker Jørgensen til  Ekstra Bladet 27. juli 1995.

Dette skriv skal ikke handle om landspolitik og dog en smule. Jeg vil komme ind på kerneopgaven – nemlig børnepasning, folkeskolen, ældre-og handicapområdet. Det er ærke kerneopgaver for kommunerne. Vi ved, og hørte det også i valgkampen for nyligt, at det er områder, der bør prioriteres, at der er plads til forbedring. Den opgave skal også det nye byråd tage alvorlig.

Jeg siger tingene lige ud: vi skal også spare næste år, men politik er prioritering, og det er præcis opgaven. Tilbage til skatten – overordnet mener jeg ikke, der er grund til skattelettelser, så længe der er plads til at yde en bedre service – og på landsplan er der heller ikke grund til skattelettelser så længe, der er to procents besparelseskrav på uddannelsesinstitutioner, at børn og folkeskole ikke er prioriteret i finanslovsforslaget. Jeg efterlyser i den grad fokus på børn og folkets skole på Christiansborg. Jeg har stor respekt for prioriteringer på sundhed, ældre og andre emner, som vi så V, C, DF og LA prioriterede, men for pokker: hvornår er det børnenes tur? Det område trænger. 0-6 års området, folkets skole – det er her vi er med til at forme de små borgere, der som voksne skal tage over i fremtiden. Husk nu børnene!

Nå men en julehilsen bør ikke være udformet, så læseren bliver helt trist til mode.

Nu til noget helt andet: hvor sker der mange gode ting i vores kommune. Tænk på forenings- og sports området, på det kulturelle område, indenfor erhvervslivet, vores havne osv. osv.

Det kan godt være, vi har nogle udfordringer, men vi har mange muligheder, og de skal udnyttes, når vi har haft dialogen, fundet løsninger og har styr på finansieringen.

2017 var også et valgår. Et nyt byråd er valgt. Det er godt med ny energi og nye synspunkter, nye forslag og nye måder at gøre tingene på – måske – for ikke alt skal ændres. Alt nyt er ikke nødvendigvis godt.  Vi skal tænke os om før, vi skrotter eksisterende, men omvendt skal vi være klar til at gøre tingene på en ny og måske bedre måde. Det kan et nyt sammensat byråd bidrage til. Et nyt byråd ændrer ikke ved min tilgang til, at vi tager dialogen med alle, der vil – det gælder borgere, ansatte, fagbevægelse, virksomheder osv.

Til slut skal lyde: rigtig glædelig og fredfyldt jul, tak for opbakning, møder og indspark.  Og godt nytår med håb om nye muligheder.

Bedste julehilsner

Birgit S. Hansen

Borgmester

Frederikshavn kommune

Kære alle

Så er der stemt til kommunalvalget, og vælgerne valgte et byråd i vores kommune bestående af 18 Socialdemokrater, 6 Ventrefolk, 2 DFer, og 1 fra henholdsvis Ø, SF og C.

Tusind tak for opbakning og indsats rundt omkring. Det har været en fornøjelse at opleve.

Det byråd, der indtager byrådssalen/arbejde og ansvar, fra 1. januar 2018 er faktisk meget mangfoldigt sammensat – til trods for den lidt atypiske fordeling af mandater partierne i mellem. Der er nyvalgte, der er erfarne, yngre og ældre, flere kvinder end nogensinde før, og repræsentant med anden etnisk baggrund. Sådan skal det være. Byrådet skal gerne nogenlunde afspejle det samfund, vi ellers er.

Jeg glæder mig over, partierne igen har sagt til hinanden, at vi skal samarbejde. Det er langt det bedste for kommunens skyld, og det ved vi. Nu må det dæmpe sig lidt med egen person og partipolitik i centrum (men sådan er valgkamp jo).

Nu er der hverdag, og fra 1. januar skal det nyvalgte byråd arbejde for kommunens skyld. Vi socialdemokrater har igen indbudt til samarbejde, og konstitueringen af byrådet blev igen bred. Kommunalpolitik er realpolitik.

Det valg, Socialdemokratiet fik forpligter, og vi er klar til at tage opgaven og ansvaret, men vi indbyder til og forventer, de valgte fra andre partier arbejder med.

Som i mange andre sammenhænge, så når vi længst sammen.

 

Bedste hilsner

Birgit S. Hansen

Borgmester

Frederikshavn Kommune

Visioner og virkelighed

Valgkamp er noget særligt. Her gælder det om for allerede valgte at kunne stå på mål for det, vi har lavet og have bud på fremtiden. For de nye kandidater gælder det i særdeleshed om at vise flaget og gøre opmærksom på deres bud.

Mange bud kommer år frem på, hvad de næste fire år kan byde på af handlinger.

På valgnatten gælder det om at kunne tælle til 15. Det tal af mandater skal nemlig til for at erobre borgmesterposten. Det er det valgte byråd, der vælger en formand – og det er borgmesteren. Dernæst skal formandsposter for udvalgene fordeles.

1. januar starter det nye byråd. Mit forslag er, at det nye byråd straks samles (temadag) og arbejder med, hvilke pejlemærker vi kan enes om at sætte for de næste fire år. Kommunalpolitik er real politik og virkelighed – og ikke så meget at hejse det partipolitiske og ideologiske flag. Vi skal drive en kommune sikkert, og her tæller lokale forhold, økonomi, geografi og mange andre faktorer – tæt på borgerne. Jeg vil også forslå, at formændene for udvalgene hurtigt kalder til samling med den dagsorden: med de vilkår vi har, hvad kan vi så enes om at arbejde for? Et eksempel er folkeskolen – mange bolde er i luften i valgkampen. Sådan skal det være, men når valget er foretaget, og udvalget skal i arbejdstøjet vil det være hensigtsmæssigt at afsøge, hvilken vej skal vi? Gerne i samarbejde men naturligvis gælder flertalsafgørelser i sidste ende.

Jo der er en valgkamp med visioner i luften, og der er også en virkelighed. De to ting mødes i det reelle arbejdsliv for byrådet. Og vi når længst ved samarbejde, ved at være visionære og resultatsøgende.

Det satser vi på for borgernes, de ansattes og erhvervslivets skyld.

Godt valg.

Birgit S. Hansen
Borgmester
Frederikshavn Kommune