Tina Juul Kjellberg: Lys i flere vinduer er mit motto

Som din lokale repræsentant i Regionsrådet arbejder jeg benhårdt på at udbygge sygehuset i Frederikshavn – og det går i den helt rigtige retning.

De seneste fire år er der kommet lys i mange flere vinduer på Barfredsvej. Det er lykkedes at trække rigtig mange opgaver til Frederikshavn.

Et stort og velfungerende sygehus skaber tryghed i lokalsamfundet – og der er også arbejdspladser i det.

Derfor har jeg altid sygehuset øverst på dagsordenen, når der skal fordeles opgaver i regionen, og derfor råber jeg op, når vagtlægeordningen på Frederikshavn Sygehus trues – ikke ved læserbreve – men ved at trække i de rigtige tråde.

Det er vigtigt med lokale repræsentanter i Regionsrådet. Vi skal bevare Frederikshavn Sygehus – også når det nye sygehus i Aalborg står klar.