Af June Menne : Saltebakken skal være et vartegn for Frederikshavn

Lige når man bliver fri af afskærmningen, hvor der burde være et åndehul, bliver man mødt med et sørgeligt syn af en for længst lukket fabrik, der står og forfalder og gror til.

Bare fordi grunden ligger ved siden af rensningsanlægget, behøver det jo ikke ligne lort. Helt ærligt, der burde ligge noget, der er indbydende, spektakulært, flot og nyttigt. Samtidig skal vi jo vise, at i Frederikshavn vil vi fremtiden, og at vi tør satse på noget nyt og anderledes.

Vi kunne jo skabe et helt nyt varemærke for Frederikshavn, der viser, at vi tør satse på noget større end normal vis, noget kontroversielt og spektakulært.

Hvorfor ikke tænke, som de gjorde i Aarhus da Isbjerget blev virkelighed, eller som i Vejle, hvor Bølgen står og spejler sig i fjorden. Måske et højhus, hvor der kunne blive plads til et shoppingcenter i bunden, derved slipper det halve af frederikshavnerne at køre til Hjørring og Aalborg for at shoppe i storcenter.

Jeg synes, at det er vigtigt, i noget af det foreslået, at der bliver plads til almene boliger, derved får almindelige lønmodtagere også råd til at bo ved havet.

Inden kritikerne begynder at rive hovedet af mig, synes jeg, at man lige skal tænke i historikken omkring Palmestranden, som også var et meget kontroversielt forslag, hvor kritikere i den grad er gjort til skamme.

Jeg er godt klar over, at der tidligere er foreslået noget for Saltebakken, men jeg prøver som frederikshavner at sparke gang i debatten igen. Det kan ganske enkelt ikke være rigtigt, at indgangen til Frederikshavn ligner noget, der er løgn. Vi er drivkraften i denne kommune, det skal vi vise, og det gør vi ikke med en forladt og faldefærdig fabriksbygning.

Sidst omkring debatten vedrørende rensningsanlægget. Det er vist årtier siden, at vi har kunnet lugte noget grimt derfra, men derimod har vi lugtet råddent tang. Det er altså et faktum, at vil man bo ved havet, er det et onde, som følger med i perioder.